Bygningsarbejderne på skolebænken
45 procent flere bygningsarbejdere på efteruddannelse i 2006 - især de tidligere ufaglærte områder oplever stor søgning på AMU-centrene.
Bygningsarbejdere fra især 3F har i 2006 søgt efteruddannelse i AMU-systemet i hidtil uset omfang. Foto: Harry Nielsen.
Antallet af bygningsarbejdere på kursus på landets AMU-centre steg sidste år med 14.000 til knap 44.000. Det er en stigning på mere end 45 procent i forhold til året før.
- Og det er ikke mindst de gamle ufaglærte områder, som 3F især organiserer, der har haft den helt store tiltrækning, oplyser konsulent Steen Boesen fra Byggegruppen i 3F.
Det drejer sig især om lovpligtige kurser om stilladsopstilling, tagdækning og brug af epoxy, men også kloakkurserne har haft stor søgning.
En del af forklaringen på den ekstraordinære søgning til AMU-kurserne er ifølge Steen Boesen også, at den gode beskæftigelsessituation i byggeriet har tiltrukket arbejdskraft fra andre brancher. Det har skabt behov for at opkvalificere den ny arbejdskraft med basiskurser som eksempelvis arbejdsmiljøkurser eller vejen som arbejdsplads.
- Dermed viser AMU-systemet sin brugbarhed på et fleksibelt arbejdsmarked, siger han.
Ny tendens i byggeriet
Traditionen i byggebranchen har hidtil været, at virksomhedernes og medarbejdernes brug af uddannelsessystemet gik ned, når beskæftigelsen gik op.
- Så det er i sig selv glædeligt, at flere søger efteruddannelseskurserne også på et tidspunkt, hvor der er gang i byggeriet, siger Steen Boesen.
Det samme er meldingen i Dansk Byggeri, der betegner den store interesse for kurserne som en ny tendens i byggebranchen.
- Virksomhederne tager nu for alvor fat om efteruddannelsen af medarbejdere og sikrer sig, at flere får de vigtige arbejdsmiljøkurser. Og det er et skridt i den rigtige retning, når vi skal skabe et bedre arbejdsmiljø, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, der også kalder AMU helt central for byggeerhvervet.
Mens det som nævnt er de traditionelt ufaglærte områder, der især har benyttet AMU-kurserne i 2006, så kan samme udvikling ikke noteres inden for faglærte områder som murer, tømrer og maler.
På skolebænken med løn
Når flere 3F'ere i bygge- og anlægsbranchen i 2006 kom på efteruddannelse, kan forklaringen måske også søges i økonomi.
Det skyldes, at 3F og Dansk Byggeri i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2004 skabte en uddannelsesfond, som virksomhederne kunne benytte til løntilskud til medarbejdere på kursus.
Denne fond er ved OK07 udbygget til en kompetenceudviklingsfond med endnu flere penge.
- Derfor håber vi, at alle faggrupper i byggeriet får den nødvendige efteruddannelse. Vi skal derfor have gjort os overvejelser om, hvordan vi sikrer, at der bliver tale om generel faglig efteruddannelse og ikke "bare" kurser for at opnå nødvendige certifikater for at kunne udføre specifikke arbejdsopgaver. Det er dog mit indtryk, at mange virksomheder er ved at få gang i uddannelsesplanlægning og kompetenceafklaring. Det er samlet set en glædelig udvikling, siger Steen Boesen.