De fattige børn arbejder stadig for os
Den 12. juni er FN’s Verdensdag mod børnearbejde, men trods mange års debat arbejder verdens fattigste børn stadig. Hvad skal gøres? Meningerne er delte
Steven Bulando fra Zambia er et af de millioner af børn, der arbejder i stedet for at gå i skole.
Foto: Søren Zeuth
12-årige Steven Bulando er ikke i tvivl om, at han vil udrette noget her i tilværelsen.
Desværre for ham sidder han i vejkanten i Kalingalinga i Zambia
og slår sten til skærver sammen med 7-8 jævnaldrende drenge.
Steven er et af de 188 millioner børn, der arbejder i stedet for at gå i skole, selv om børnearbejde i hovedsagen er forbudt i de internationale konventioner.
I dag – den 12. juni - er FN’s dag mod børnearbejde.
Fænomenet er blevet et permanent problem for de ulande, hvor det er mest udbredt. Det er i sagens natur svært at udvikle et land med voksne unge, der aldrig har lært at læse og skrive.
Debatten om børnearbejde rasede allerede, da Karl Marx skrev Kapitalen midt i 1800-tallet, og den dag i dag afsløres det jævnligt, at varerne i vores butikker er lavet af børn. Trods megen fokus findes børnearbejde stadig i vidt omfang, og der er forskellige holdninger til, hvad man bør gøre.
Er debat om børnearbejde blevet for firkantet
Nogle mener, at debatten om børnearbejde er blevet for firkantet:
Børn i ulande skal arbejde, skrev Henriette Kahré Freris, Chefkonsulent i Håndværksrådet således i et debatindlæg i Politiken i dette forår:
- Hvad er bedst for en ung mor på kun 16 år og med et barn på to år? Et liv på gaden med at slå mursten i stykker, et liv i prostitution – eller at arbejde på en tekstilfabrik under ordnede forhold – måske oven i købet en fabrik med en primitiv vuggestue og med skoleundervisning? spørger Henriette Kahré Freris
Hun mener, at vesten kun fokuserer på de værste tilfælde af børnearbejde.
- Men i vores stærke medfølelse glemmer vi, at mange børn i den tredje verden skal arbejde for at overleve, fortsætter Henriette Kahré Friis og påpeger, at ifølge FN må børn starte med let arbejde i ilande, når de er 13, og i ulande , når de er 12.
Sammen med Red Barnet har Håndværksrådet lavet et ’Child Labour Tool Kit’, som beskriver, hvordan man kan skabe gode arbejdsbetingelser for børn.
Det handler – også – om faglig organisering
Ikke allle er dog enige i denne tilgang til børnearbejde.
- Det er et uheldigt signal at generalisere og sige, at det er i orden, at børn arbejder, fra de er 12 år gamle i fattige lande, for det er bestemt ikke noget ILO anbefaler generelt for ulande, siger Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F.
Han vurderer, at spørgsmålet om børnearbejde ikke mindst handler om retten til at danne fagforeninger.
- Når børnene er nødt til at arbejde, er det jo også fordi deres forældres løn er alt for lav. Forældre, der arbejder i Bangladesh’ tekstilindustri, bør kunne forsørge deres børn, så de både kan få en barndom og en uddannelse. Vi skal ikke bestemme deres løn. Men at arbejderne frit kan organisere sig i fagforeninger for at forhandle sig til forbedringer, burde være en betingelse for samhandel, siger 3F-rågiveren.
Det internationale fødevare- og landarbejderforbund vil det kommende år sætte fokus på børn som landarbejdere, 70 procent af de børn, der misbruges til hårdt arbejde, findes i landbruget.
Og hvad angår Steven fra Zambia – så skal der et mirakel til, at han får opfyldt din drøm om at blive læge.