Politikerne må tage sig af de syge småbørn

Børnefamilierne kan ikke blive ved med at vente på overenskomsterne, mener 3F-næstformand Jane Korczak.

- Jeg mener ikke, vi kan vente længere, så mit håb er, at politikerne vil gå ind og indføre mulighed for at få flere barns sygedage på dagpenge. Så er der jo basis for forbedringer i overenskomstforhandlingerne næste gang, mener 3F-næstformand Jane Korczak.- Jeg mener ikke, vi kan vente længere, så mit håb er, at politikerne vil gå ind og indføre mulighed for at få flere barns sygedage på dagpenge. Så er der jo basis for forbedringer i overenskomstforhandlingerne næste gang, mener 3F-næstformand Jane Korczak.

Politikerne bliver nødt til at løse de problemer, mange forældre har med at holde fri, når deres småbørn er syge i flere dage. Det siger 3F's næstformand Jane Korczak.

- Der er ting, som har trange kår, og børns sygedage er altså én af dem. Jeg har tidligere sagt, at vi måtte vente at se, hvad der kom til at stå i de nye overenskomster, men her er landevindingerne jo sket på andre områder.

- Jeg mener ikke, vi kan vente længere, så mit håb er, at politikerne vil gå ind og indføre mulighed for at få flere barns sygedage på dagpenge. Så er der jo basis for forbedringer i overenskomstforhandlingerne næste gang.

3F offentliggjorde i sidste uge ti bud på, hvordan familiernes forhold kan forbedres i forhold til, at der også skal passes et arbejde.

Bud nummer fem handler om muligheden for at passe syge børn, og 3F foreslår her, at hver forælder skal have ret til ti dages fravær pr. barn med dagpenge. Enlige forsørgere skal have det dobbelte.

Evig angst for sygdomme

- Børnefamilierne skal simpelthen have tryghed, og det får de ikke, når de skal gå i en evig angst for, at børnene afløser hinanden med en omgang Roskildesyge eller skoldkopper, siger Jane Korczak og tilføjer, at lovgivning omkring børns sygdom vil være et rigtigt godt signal om, at politikerne vægter børnefamiliernes forhold højt.

Ifølge Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen er netop syge børn familiens allerstørste problem. Det er baggrunden for, at S vil arbejde for at få antallet af de smås sygedage bragt ned. Og ud over det foreslår partiet, at ubrugte dage fra barselsorloven skal kunne "veksles" til et omsorgsklippekort, der følger barnet.

Det vil betyde, at ikke blot forældre, men også bedste- og papforældre kan passe den lille, pointerer Mette Frederiksen.

Et rundspørge til 3F'erne viser, at hver fjerde har måttet pjække for at kunne passe et sygt barn.

Skal være "lovligt"

Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission afslører først 9. maj, hvad den vil gøre for at få hjælpe trængte familier. Om der indgår anbefalinger om børns sygedage, er derfor uvist.

Men Margrethe Brun Hansen, der er børnepsykolog og sidder i kommissionen, har tidligere udtalt sig til Nyhedsbrevet 3F, at hun helt personligt mener, det skal være "lovligt" at passe sit barn, indtil det er rask. Og selv om kommissionen har fået at vide, at dens anbefalinger ikke må koste noget, så koster det vel også, at enten mor eller far melder sig syg i stedet, påpeger børnepsykologen.