Sådan undgår du pesticider, hvis du arbejder i et drivhus

Her er fem gode råd til at undgå farlige stoffer, når du arbejder i et væksthus.

Pesticider kræver, at man tager de nødvendige forholdsregler. I fremtiden kan et måleapparat advare mod gift i luften. ((Arkivfoto: Colourbox))Pesticider kræver, at man tager de nødvendige forholdsregler. I fremtiden kan et måleapparat advare mod gift i luften. ((Arkivfoto: Colourbox))

Pesticider er et andet ord for gift, der bruges til at bekæmpe sygdomme og skadedyr i for eksempel drivhuse. Desværre er mange pesticider også giftige for mennesker, hvis der er for meget gift i luften.

Mandag kunne Nyhedsbrevet 3F fortælle om ny forskning, der har fundet frem til, hvordan man kan spore pesticider i luften ved hjælp af et håndholdt måleapparat.

Det er dog stadig kun på forskningsbasis. Der vil gå nogen, før man kan købe apparater specielt til opstilling i drivhuse eller andre steder, hvor der kan være farlige stoffer i luften.

Sådan undgår du skader

Derfor bringer Fagbladet.dk nu fem gode råd til, hvordan man som medarbejder i et gartneri undgår at blive udsat for hormonforstyrrende pesticider.


  1. Følg arbejdspladsbrugsanvisningen til det anvendte middel

  2. Sørg altid for effektiv instruktion

  3. Anvend skilte med information om midlet og om hvornår man må gå ind i væksthuset

  4. Anvend engangshandsker der beskytter mod det anvendte middel

  5. Arbejd med tørre planter


Arbejdsmiljøkonsulent i 3F, Jesper Lund-Larsen, påpeger dog, at man i det hele taget skal forsøge at undgå at arbejde med disse pesticider.