Litauere og rumænere på mode: Polakker er for dyre
Flere polakker er begyndt at sige fra over for social dumping. I stedet bruger danskere nu litauere og rumænere, der er endnu billigere.
I sommers blev Asbølholm Gods istandsat af litauere til 50 kroner i timen. I alt snød danske Frederik Backhaus og firmaet Normandia litauerne for 1,5 millioner kroner. (Foto: Malernes Fagforening)
Villaejere, landmænd og byggefirmaer sparer tilsyneladende, hvor de kan. De bruger i stigende grad arbejdere fra Litauen og Rumænien, frem for polske arbejdere. De litauiske og rumænske arbejdere er endnu billigere end de polske.
Der er fortsat flest polske arbejdere i Danmark. Men de seneste fire år er der kommet flere rumænere og litauere end polakker til Danmark.
På byggepladserne er det især litauiske firmaer, der rykker ind.
- Der er en konkurrence på lav løn og dårlige arbejdsvilkår, og den vinder litauere for tiden. Flere polakker siger fra og finder sig ikke i så meget som litauere, siger Carsten Bansholm Hansen, der er faglig sekretær i 3F Bygge, Jord og Miljø i København.
Moderne
Litauerne får typisk to tredjedele af polske byggearbejdere i Danmark.
- Det er blevet moderne at hyre litauiske firmaer. Vores erfaring fra byggepladserne er, at de ansatte fra Litauen accepterer dårligere løn og farligere arbejdsmiljø, forklarer Carsten Bansholm Hansen.
965 kroner om måneden
Mindstelønnen i Polen er 2.622 kroner om måneden, i Litauen 1.742 og i Rumænien 965 kroner. De rumænske arbejdere fik lettere adgang til Danmark, da EU optog Rumænien som medlem i 2007.
- De kommer ofte fra arbejdsløshed og fattigdom i Rumænien, hvor de ikke har mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen, siger Trine Mygind Korsby, antropolog og forsker ved Københavns Universitet.
Rumænere arbejder især i landbruget, på gartnerier og med rengøring her i landet. Fagbladet 3F afslørede i foråret, hvordan rumænere ofte bliver budt kummerlige arbejdsvilkår, når de gør rent.
- Mange er glade for deres arbejde i Danmark. Men der er også mange, der bider tænderne sammen og accepterer dårlige vilkår for at sikre en bedre hverdag og fremtid for dem selv og deres familier, siger Trine Mygind Korsby.
(Tidligere fremgik det af artiklen, at Rumænien blev medlem af EU i 2009. Det er 2007, landet blev medlem af EU.)