Mærsk nægter ansvar for politisk dom

Den danske transportgigant med til at undertrykke ytringsfriheden i Cameroun, siger kritikere.

- SPM (delvist Mærsk-ejet plantage, red.) gik sammen med regeringen for at få mig dømt,siger Lapiro.- SPM (delvist Mærsk-ejet plantage, red.) gik sammen med regeringen for at få mig dømt,siger Lapiro.

A.P. Møller-Mærsk bliver beskyldt for at være involveret i et groft anslag mod ytringsfriheden i det vestafrikanske land Cameroun.

Mærsk ejer 21 procent af firmaet SPM, producerer bananer. SPM var part i retssagen mod den regeringskritiske popsanger Lapiro de Mbanga.

Lapiro fik en dom på tre års ubetinget fængsel i 2008. Amnesty International kalder retssagen uret-færdig.

- SPM og Mærsk bærer et stort ansvar for, at Lapiro sidder i fængsel i en sag, der krænker menne-skerettighederne og bryder med ytringsfriheden, siger sangerens advokat René Manfo.

Officielt blev sangeren dømt for at stå bag optøjer og hærværk. Mærsk-firmaet krævede 11 millio-ner kroner i erstatning for ødelæggelser af plantagen. Lapiro blev dømt til at betale tre millioner.

- Det er en klar politisk dom. Uden hjælp fra SPM ville regeringen have haft svært ved at skyde skylden på Lapiro, vurderer redaktør Pjus Njawe fra den uafhængige avis Le Messager.

SPM er ikke dukket op i retten

Mærsk afviser at have et ansvar i sagen.

- Vi har ikke kendskab til, at SPM har sagsøgt Lapiro de Mbanga. Vi har spurgt SPM, og vi har fået oplyst, at selskabet ikke har gjort krav mod eller anlagt sag an mod Lapiro de Mbanga, svarer Michael Storgaard, pressechef i A.P. Møller-Mærsk.

Men det er forkert, siger Lapiros advokat, René Manfo.

- SPM og to andre firmaer krævede erstatning. Da regeringen pegede på Lapiro som skyldig, meddelte de to andre firmaer, at de trak sig fra sagen. SPM valgte derimod at fortsætte som part og sagsøger i sagen mod Lapiro, siger René Manfo.

Under retssagen kaldte SPM's advokat Lapiro for "ophavsmand" til optøjerne.

SPM er ikke dukket op til de appelsager, den fængslede sanger har anlagt. Ifølge Mærsk har SPM trukket sig fra sagen og afskrevet den erstatning, Lapiro skal betale. Det afviser sangerens advokat.