EU set fra fabriksgulvet

KOMMENTAR: EU skal beskæftige sig mere med almindelige menneskers hverdag. Ikke mindst ufaglærte lønmodtagernes mulighed for uddannelse, mener 3F's næstformand.

Skal den folkelige opbakning sikres, kræver det selvfølgelig, at politikerne tager udgangspunkt i almindelige lønmodtageres hverdag, lyder opfordringen til EU-politikerne fra næstformand i 3F Steen Andersen.

Siden det franske og hollandske nej til en ny europæisk forfatning har der fra Folketingets side været forsøgt igangsat en debat om, hvordan samarbejdet kommer videre. Desværre er debatten ikke rigtig slået igennem derude, hvor konsekvenserne af det europæiske samarbejde for alvor mærkes: På arbejdspladserne. Her tales der stadig mere om fodbold og royale begivenheder end om fremtidens Europa.

Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at hvis det skal lykkes at komme ud af den krise EU i øjeblikket befinder sig i som følge af den strandede forfatningstraktat, kræver det, at debatten kommer tilbage på de europæiske arbejdspladser - gerne på tværs af grænser. Og skal den folkelige opbakning sikres, kræver det selvfølgelig også, at politikerne tager udgangspunkt i almindelige lønmodtageres hverdag.

Beskæftigelsen bekymrer

Vi tog i 3F hul på den debat, da vi i begyndelsen af maj havde inviteret tillidsfolk fra forskellige europæiske lande til at komme til Danmark og debattere det europæiske samarbejde med deres danske kolleger inden for de samme multinationale koncerner. Til trods for visse forskelligheder i arbejdsvilkår, var det meget påfaldende, at de problemer folk står med i hverdagen i høj grad ligner hinanden overalt i Europa.

Et af de problemer, som stadig bekymrer mange europæiske lønmodtagere er sikringen af den fremtidige beskæftigelse. Den gennemsnitlige europæiske arbejdsløshed er ikke på noget tidspunkt nået under otte procent, og arbejdsløsheden blandt unge og immigranter er alt for høj i de fleste europæiske lande. Samtidig oplever de tillidsvalgte løbende udflytninger af arbejdspladser, og det skaber utryghed mange steder.

Svaret på disse problemer har i EU indtil videre været, at fokusere på konkurrenceevnen ved at fremme fleksibiliteten, fjerne handelsbarrierer, øge produktiviteten gennem rationaliseringer, sænke omkostningerne frem for at fremme den sociale sikkerhed og tryghed.

De to ting hænger dog uløseligt sammen. Social sikkerhed er forudsætningen for øget fleksibilitet, og tryghed er forudsætningen for vilje til omstilling. Og i bund og grund drejer det sig om beskæftigelse. Hvis man tror, at man kan løse beskæftigelsesproblemer ved at slippe de rå markedskræfter løs, tager man grusomt fejl.

EU bør sikre uddannelse

En anden af de problemstillinger som berører almindelige lønmodtagere er spørgsmålet om, hvordan man som almindelig lønmodtager bevarer muligheden for fortsat beskæftigelse i en globaliseret verden? Og svaret er ganske enkelt - uddannelse og mulighed for at lære og udvikle sig igennem et helt arbejdsliv. De mennesker, der i dag rammes hårdest af globaliseringen, er oftest de mennesker, der har mindst uddannelse og de dårligste muligheder for et udviklende arbejde.

Her kunne EU passende gå foran og sikre, at der bliver investeret langt mere i uddannelse og udvikling af arbejdspladserne overalt i Europa. Det ville for alvor forbedre den europæiske konkurrenceevne, og forbedre vilkårene for millioner af europæiske lønmodtagere.

Almindelige menneskers vilkår

Jeg har her blot nævnt et par af de områder, hvor EU kunne gøre langt mere for at forbedre almindelige lønmodtageres vilkår. Vi vil naturligvis - sammen med fagforeninger fra hele Europa - fortsat presse hårdt på for, at det fremtidige EU tager udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og bekymringer.

Evner vi det - hvilket jeg ikke et øjeblik er i tvivl om, at vi kan - er jeg sikker på, vi kan være med til at sætte en anden dagsorden for det europæiske samarbejde. Det vil for alvor være noget, der rykker.