32.000 på tvungen jobdeling i 2009
Antallet af lønmodtagere på arbejdsfordeling satte klar rekord i 2009. 3F fastholder krav om, at reglerne moderniseres.
Antallet af lønmodtagere på arbejdsfordeling satte klar rekord i 2009. 32.315 lønmodtagere var på arbejdsfordeling i løbet af 2009. Nogle i få uger og andre op mod et halvt år.
Det viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og det er cirka 10 gange så mange som i 2008. Dermed er sat en helt ny standard for brug af arbejdsfordeling, mener Anita Vium, der er økonom i 3F.
- Der er ikke ført statistik tidligere, men jeg vil næsten garantere, at det er en klar rekord. Tidligere var arbejdsfordeling et redskab for enkeltvirksomheder i krise. I 2009 blev ordningen en kollektiv panikløsning, fordi krisen kom så pludseligt, siger hun.
Det skal være nemmere
Opgørelsen viser, at 8.514 lønmodtagere, altså mere end hver fjerde, var på arbejdsfordeling i op mod et halvt år - via arbejdsgivernes mulighed for søge om en ekstra periode på 13 uger.
- Især mod årets slutning fik mange arbejdsgivere dispensation til at forlænge arbejdsfordelingen. Og med det omfang, ordningen har fået, er reglerne ganske simpelt forældede, siger Anita Vium.
3F har krævet, at det bliver nemmere at kombinere arbejdsfordeling og uddannelse, og at perioder på arbejdsfordeling ikke skal tælle som supplerende dagpenge. Forslaget støttes af oppositionen i Folketinget, men regeringen har afvist det.
Fem ud af seks i arbejde igen
Som reglerne er skruet sammen i dag, betyder 26 uger på arbejdsfordeling, at man reelt er afskåret fra at tage et deltidsjob i mindst et år derefter. Og det kan blive aktuelt, hvis man præsenteres for en fyreseddel, når perioden med arbejdsfordeling er slut.
En analyse fra 3F viser, at fem ud af seks medlemmer, der har været på arbejdsfordeling, faktisk bevarer jobbet bagefter.
- Arbejdsfordeling virker. Men reglerne er for ufleksible i forhold til det omfang, arbejdsfordeling har fået nu, siger Anita Vium.