Tilfældet Danmark
Ugens Politik:
Det danske arbejdsmarkeds balance mellem smidighed og sikkerhed fremhæves igen og igen som det gode eksempel, andre EU-lande bør lade sig inspirere af. Men indtil videre ser det ud til, at markedskræfterne har øget forspringet.
Flexicurity er blevet lidt af et modebegreb blandt arbejdsmarkedsforskere rundt om i verden. Kan et arbejdsmarkedsmarked måles og vejes? Kan man så at sige lægge de mangeartede former for fleksibilitet – afskedigelsesregler, arbejdstider, lønsystemer – på en vægtskål, mens man på den anden lægger jobsikkerhed, dagpenge og efteruddannelse og så se, hvad der er tungest?
Måske ikke og i hvert fald ikke uden en gigantisk diskussion om, hvor meget de enkelte elementer vejer. Men en tysk matematiker, Andranik Tangian, gjorde i hvert fald et forsøg, da forskningscentret FAOS på Københavns Universitet fredag i sidste uge inviterede til seminar om begrebet flexicurity.
Som tidligere omtalt på 3f.dk er flexicurity blevet lidt af et modebegreb blandt arbejdsmarkedsforskere rundt om i verden. Ideen om at skabe velfungerende arbejdsmarkeder ved på den ene side at give arbejdsgiverne vidstrakt fleksibilitet, samtidig med at lønmodtagerne får en høj grad af indkomstsikkerhed, hvad enten de er i job eller ej.
Og Danmark fremhæves igen og igen som den rollemodel, andre bør lade sig inspirere af. Ikke mindst i EU, og det skyldes jo, at det siden midten af 1990'erne er gået bedre med økonomien herhjemme end i de fleste andre EU-lande, selv om vi er så ødsle med vores dagpenge.
Mere snak end handling
Men skal man tro Andranik Tangians undersøgelser, har det indtil nu været mere snak end handling. Hans vægt viser i hvert fald, at på nær Danmark og Holland er der i de senere år blevet puttet flere lodder i skålen med fleksibilitet end i skålen med sikkerhed. Ikke noget stort skred, men måleligt.
Med andre ord er det fortsat markedskræfterne, der har førertrøjen på i EU, mens det kniber med at udvikle et socialt Europa. Og derfor har ordet flexicurity ikke samme søde klang, hvis man spørger fagforeningsfolk i Tyskland eller Frankrig, som det har herhjemme, hvor flexicurity bare er et andet ord for den danske model.
Invitation igen om et par år
Spørgsmålet er så, om Danmark vil fortsætte med at være inspirationskilde, eller om vi bliver tvunget til at følge trenden og give los for markedskræfterne.
Det er ikke mindst interessant i lyset af de igangværende velfærdsforhandlinger. Politikere fra højre til venstre siger, det handler om at sikre velfærden, altså vores alle sammens sikkerhed for at blive behandlet rimeligt uanset social status.
Men måske er det mere snak end handling. Om et par år ville det måske være en ide at invitere Andranik Tangian til Danmark med sin vægt.