Regeringen på vildspor i illegal-sag

Lovligt at lave offentligt register over arbejdstilladelser til udlændinge, siger ekspert. Men regeringen afviser at give oplysninger, der kan hjælpe i jagt på illegale.

Med et ja eller nej til om en arbejdsgiver har tilladelse til at beskæftige udlændinge kunne man straks be- eller afkræfte et tip eller en mistanke om illegalt arbejde.Med et ja eller nej til om en arbejdsgiver har tilladelse til at beskæftige udlændinge kunne man straks be- eller afkræfte et tip eller en mistanke om illegalt arbejde.

Det holder ikke vand, når regeringen med henvisning til lovgivningen nægter at give SiD adgang til oplysninger, der er vitale i jagten på illegal arbejdskraft.

Det siger ekspert i informations- og forvaltningsret Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole

- Det er lovligt at lave et offentligt register på internettet over, hvilke arbejdsgivere, der har tilladelse til at beskæftige udlændinge. Hvor mange det drejer sig om, og hvor længe tilladelsen gælder, siger Oluf Jørgensen, der med paragrafferne i hånden afviser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og integrationsminister Bertel Haarder (V).

Begge ministre henviser til lov om offentlighed i forvaltningen, som begrundelsen for at nægte Udlændingestyrelsen lov til at videregive oplysninger om udlændinges arbejdstilladelse.

Burde være tilgængelige

- Et register over arbejdstilladelser falder helt ind under, hvilken type oplysninger, der ellers er offentligt tilgængelige. For eksempel at enhver kan tjekke om naboen nu også har byggetilladelse til den nye tilbygning, eller om en virksomhed har fået påbud fra Arbejdstilsynet, siger Oluf Jørgensen.

Han pointerer, at der spørges til oplysninger om arbejdssted og arbejdsgiver og ikke arbejdstageren, og at oplysningerne ikke kan misbruges.

Enkeltpersoner er beskyttede

Oluf Jørgensen henviser til, at offentlighedslovens paragraf 12 beskytter oplysninger om enkeltpersoners private forhold og virksomheders forretningshemmeligheder. Oplysninger om arbejdsgivere, der har arbejdstilladelse til udlændinge, er ikke undtaget fra aktindsigt.

Og persondataloven hindrer ikke, at der laves et offentligt register med disse oplysninger, fremhæver han.

En kolossal lettelse

Fagbevægelsen har længe ønsket oplysningerne, fordi det vil lette arbejdet med at afsløre arbejdsgivere, der bruger illegal udenlandsk arbejdskraft.

Med et ja eller nej til om en arbejdsgiver har tilladelse til at beskæftige udlændinge kunne man straks be- eller afkræfte et tip eller en mistanke.

Og dermed slippe for - som nu - at bruge uger på at overvåge arbejdsgiveren og støve oplysningerne op - uden at arbejdsgiveren opdager det, og de illegale arbejdere når at fordufte.

Stor forebyggende effekt

Adgang til oplysningerne ville ikke blot lette arbejdet for fagbevægelsen og forhindre en række arbejdsgivere i at slippe godt fra at misbruge illegal arbejdskraft. Det vil også have en forebyggende effekt.

- Et sådant register vil være en meget stor hjælp i det forebyggende arbejde. Et register, hvor det er nemt at tjekke, om der foreligger en arbejdstilladelse, tror jeg vil afholde mange arbejdsgivere, der er uldne i kanten, fra at bruge illegale, siger Oluf Jørgensen.
Kontorchef Merete Pårensgaard i Udlændingestyrelsen, har ganske vist tidligere overfor Fagbladet/sid.dk erkendt, at Udlændingestyrelsens edb-system ikke er godt nok, fordi man - som det er indrettet nu - ikke kan trække specifikke oplysninger på arbejdsgiverne ud.

- Til det er der kun at sige: Få det lavet om. Det er oplysninger, der er nødvendige for at få sat en stopper for det illegale arbejde Og det er naturligvis praktisk muligt at omlægge registreringen, siger Oluf Jørgensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Bertel Haarder (V)