Danmark lover at følge FN-standard for arbejdsmiljø

Danmark kan blive det andet land i verden, som tilslutter sig nye ILO's konvention om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Danmark underskriver en ny ILO-konvention om at sikre sikkerhed og arbejdsmiljø som et af de første lande i verden. (Arkivfoto: Harry Nielsen.)Danmark underskriver en ny ILO-konvention om at sikre sikkerhed og arbejdsmiljø som et af de første lande i verden. (Arkivfoto: Harry Nielsen.)

Hvis ikke svenskerne overhaler os, kan Danmark blive det andet land i verden, der tilslutter sig FN’s Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention 187 - Om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. En konvention, der vægter forebyggelse langt højere end det er tilfældet i andre konventioner.

Det er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der har indstillet den danske ratificering, som forventes at være på plads inden årets udgang, hvorefter den træder i kraft året efter.

Selv om tilslutningen til konventionen ikke medfører ændringer i dansk lovgivning og næppe heller vil kunne mærkes konkret ude på den enkelte arbejdsplads, er det ikke uden betydning.

- Med tilslutningen forpligter vi os til at leve op til ILOs værdisæt for fremme af sikkerhed og sundhed. Både i dag, i morgen og om tyve år. Samtidig viser vi, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt. Og ved selv at gå foran kan vi globalt bruge det til at motivere andre lande til at gøre det samme, fortæller Vibe Westh fuldmægtig i Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center i Beskæftigelsesministeriet.

3F positiv

Foreløbig er det kun Japan, der har ratificeret den kun to år gamle ILO konvention, men i 3F er Henrik Hansen fra Fagpolitisk center for arbejdsliv positiv overfor den danske tilslutning. Og han fremhæver konventionens artikel fem, hvor Danmark forpligter sig til citat: ” at fremme udviklingen af en national forebyggende sikkerheds- og sundhedskultur”

- Det lyder smadder fornuftigt. Det handler jo om, at man skal yde, og forholde sig til, hvordan man er på en arbejdsplads. Så udtrykket kultur er et rigtigt godt begreb, siger Henrik Hansen, der dog ikke vil rode sig ud i konkrete gætterier om konventionens betydning på sigt.

ILO holder øje med os

Når selv ratificeringen er på pladsen vil Danmark allerede efter det første år i detaljer skulle rapportere, hvordan Danmark lever op til konventionen, og hvordan vi fra dansk side griber tingene an. Og siden løbende cirka hvert femte. År.

En proces, hvor arbejdsmarkedets parter også får lejlighed til at kommentere eller sågar komme med indsigelser, hvis fremstillingen af vores indsats er lidt for rosenrød. Det vil kunne ske direkte til ministeriet, eller som en klage til ILO. Klager som sidenhen vil kunne udløse kritik overfor dansk håndtering og efterlevelse af konventionen, som der så skal svares på.