Mange kandidater ønsker traktat-afstemning
Det er muligt at finde folketingskandidater i stort set alle partierne, som vil have reformtraktaten til folkeafstemning.
Selvom spørgsmålet om EU's nye reformtraktat og om, hvorvidt den skal til afgørelse hos vælgerne, ikke er et tema i valgkampen, så kan vælgerne alligevel gøre deres til efterfølgende at få en folkeafstemning.
Der er nemlig mulighed for at stemme på en kandidat, som ønsker folkeafstemning, næsten uanset hvilket parti man vil stemme på.
En rundspørge, som Folkebevægelsen mod EU har gennemført blandt samtlige opstillede kandidater, viser, at kun Venstre ikke har kandidater, der umiddelbart ønsker en folkeafstemning om reformtraktaten.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kun en halv snes Venstre-kandidater har svaret på de tre spørgsmål, som Folkebevægelsen har stillet alle kandidater.
Hos SF, Ny Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker alle kandidater, der har svaret, at traktaten sendes til folkeafstemning.
TV2 kunne imidlertid forleden afsløre, at Ny Alliance ikke føler sig forpligtet af eget valggrundlag og kandidaternes udsagn. Partistifter Gitte Seeberg sagde således til TV2 lørdag, at partiet først tager stilling efter valget - fordi partiet ikke ønsker at lave EU-politik med yderfløjene i dansk politik, det vil sige Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Derudover ønsker så godt som alle kandidater fra Kristendemokraterne en folkeafstemning.
Flere bryder med partilinjen
Den officielle partilinje hos Socialdemokraterne, Venstre og konservative er, at der tages stilling, når man har fået en juridisk vurdering af reformtraktaten i forhold til grundlovens regler om suverænitetsafgivelse.
Denne holdning afspejles i mange af kandidaternes svar. De siger simpelthen "ved ikke".
Hos Socialdemokraterne ønsker en lang række kandidater, at folket skal spørges om traktaten, heriblandt de to nuværende folketingsmedlemmer Thomas Adelskov og Klaus Hækkerup.
Hos de konservative er det interessant, at alene kandidater, der i dag ikke har plads i Folketinget, har svaret ja til ønsket om en folkeafstemning. Den politiske ordfører Pia Christmas-Møller, der for en måned siden i forbindelse med det konservative landsråd argumenterede for en folkeafstemning, har ikke svaret.
En halv snes radikale kandidater er imod den officielle partilinje, som siger, at der kun skal være folkeafstemning, hvis det er nødvendigt efter grundloven.
Håb for Folkestyret
I Folkebevægelsen mod EU mener man, at de mange kandidater, som vil stemme for en folkeafstemning, giver håb for folkestyret.
- Det er stærkt at se, at socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov og den konservative politiske ordfører Pia Christmas-Møller langt fra er alene om at ønske afstemning i deres partier. Og mange Venstre-kandidater har endnu ikke afgjort det med sig selv. Det giver håb for folkestyret, når det tegner til, at mindst 60 mandater i det nye Folketing vil sikre en folkeafstemning efter den danske grundlovs paragraf 42, siger Ditte Staun, som er talsperson for Folkebevægelsen og medlem af Det Radikale Venstre.
Hun glæder sig derfor over, at mange radikale kandidater bryder med partiledelsens afvisning af en folkeafstemning.
Ud over spørgsmålet om befolkningen skal spørges, har Folkebevægelsen også spurgt kandidaterne om deres holdning til fordeling af offentlige midler til oplysningsvirksomhed, samt om hvad kandidaten i givet fald vil stemme, hvis der bliver en afstemning.