EU-traktat er ikke social nok
Den europæiske fagbevægelse beklager, at reformtraktaten ikke blev en traktat for et mere socialt Europa. Spørgsmålet om folkeafstemning eller ej er i fokus i blandt andet Danmark og England.
Tillidsfolk i 3F brugte den såkaldte tænkepause om EU’s fremtid til at diskutere Europas fremtid set fra arbejdspladserne. Nu ligger der en ny traktat.
Sammenslutningen - kaldet ETUC i den engelske forkortelse - siger i en pressemeddelelse, at den sociale dimension betaler prisen for at regeringslederne kunne nå til enighed.
"Den ny traktat viser mangel på ambitioner og vil ikke fremme de sociale retningslinjer, som er nødvendige for at genskabe folkelig støtte for det europæiske projekt", hedder det fra ETUC, der også er bekymret over lukketheden i processen frem til reformtraktaten.
"Traktaten er bedre end den nuværende Nice-traktat, men repræsenterer en misbrugt mulighed for os, der er mere ambitiøse med hensyn til et mere integreret, effektivt og socialt Europa", hedder det i organisationens udtalelse.
ETUC beklager, at chartret om fundamentale menneskerettigheder har fået ringere status end i forfatningstraktaten, ligesom man tager afstand fra, at Storbritannien og Polen er blevet undtaget dette charter.
LO: Nogenlunde tilfredse
Holdningen er nogenlunde den samme i dansk LO, der også mener, at det sociale charter skulle have været en del af traktaten.
- Men som formuleringerne ser ud nu, er vi nogenlunde tilfredse, siger sekretær Marie-Louise Knuppert.
- Det er dog helt uforståeligt, at både Storbritannien og Polen har fået en opt-out på henholdsvis arbejdsmarkedet og det sociale område, da de to landes arbejdstagere måske er dem, der har allermest brug for det, siger hun.
Danskere ønsker folkeafstemning
Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil i første omgang have en juridisk vurdering fra Justitsministeriet, før han tager stilling til en folkeafstemning. Han har dog åbnet en kattelem for en afstemning af politiske, det vil sige hjemlige, årsager.
Det samme har Socialdemokraterne. De konservative er splittede, mens de radikale kun vil have folkeafstemning, hvis grundloven kræver det. Derimod ønsker Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Ny Alliance under alle omstændigheder, at vælgerne spørges om traktaten. Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU, der ikke er repræsenteret i Folketinget, ønsker begge en folkeafstemning.
Eneste land der har besluttet sig for at sende reformtraktaten til folkeafstemning er Irland. Desuden er der folkeligt krav om at blive hørt i blandt andet Storbritannien, Spanien og Holland. En dansk måling gennemført kort før traktaten var endeligt på plads siger, at 59 procent af vælgerne ønsker en folkeafstemning.
På initiativ af en række medlemmer af Europa-Parlamentet indsamles der underskrifter i alle 27 medlemslande for at få folkeafstemninger om traktaten.