Bliver du snydt for pension?

Der findes stadig chefer, der snyder med lønnen. Et nemt sted er din pension. Hvert år opdager 3F snyd for millioner. Tjek om du får nok.

Pension handler om seriøst mange penge - så tjek med din lokale 3F-afdeling, hvis du er tvivl.Pension handler om seriøst mange penge - så tjek med din lokale 3F-afdeling, hvis du er tvivl.

Fik du mere end du plejer på lønsedlen 1. august?

Det er klogt at tjekke. For fra 1. juli er langt de fleste 3F'ere nået op på 12 procent i pension.

Men desværre er pensionen et sted, der frister visse arbejdsgivere til snyd.

Pengene går ikke ind på lønkontoen. Men man kan se på lønsedlen, om man er nået op på 12 procent i pension og får, hvad man skal have.

Nemt at tjekke lønsedlen

De fleste kan let og hurtigt sikre sig mod snyd med pensionen. På din lønseddel kan du fjerne det bagerste tal ved løn før skat.

Beløbet der er sat ind til pension af dig selv og din arbejdsgiver skal være større. Ellers er det tegn på, at du måske bliver snydt.

12 procent af lønnen i pension er nemlig sikret i langt de fleste af 3F's overenskomster.

Og hvis du tror du bliver snydt, skal du skynde dig at kontakte din lokale 3F-afdeling. Her ved de, hvor meget, du har krav på, hvis du ikke selv har helt tjek på, hvilken overenskomst, du er omfattet af.

Op til 12.000 mere om året

Indbetaling til pension betyder mere og mere for den enkelte.

Den seneste stigning sendte pensionsbidraget op fra cirka 11,4 procent til 12 procent for de fleste 3F'ere lige fra ansatte i industrien til buschauffører.

0,6 procent mere i pension lyder ikke af så meget. Men for en 25-årig ender stigningen med at udløse omkring 12.000 kroner mere i pension om året, hvis vedkommende går på pension som 60-årig.