Ledige skulle kaste med æg på jobkursus

Thor Nielsen forventede at lære jobsøgning på kursus for ledige. I stedet lærte den ledige murersvend at kaste et æg ud over en trappe.

Kast med æg. Det var en del af kursus for Thor Nielsen og andre ledige. De skulle lære at søge job.Kast med æg. Det var en del af kursus for Thor Nielsen og andre ledige. De skulle lære at søge job.

En meter snor. Tre stykker papir. Fire stykker tape. Og et æg. De fire ting var en central af et jobkursus på AOF i Ballerup. Kurset tager sig af indsatsen for jobsøgning for det lokale jobcenter. Og de ledige blev sat til at pakke ægget forsvarligt ind, så det kunne overleve en tur ned ad trapperne. En af de ledige, der skulle kaste med æg, var murersvend Thor Nielsen. Han kalder kurset spil af ressourcer.

Føler sig grundigt til grin

- Jeg føler mig grundigt til grin over, at man skal lave noget, som man gør i 3. klasse. Det har ikke noget med jobsøgning at gøre, siger Thor Nielsen om forløbet. Han måtte otte måneder på dagpenge på grund af nedgang i byggeriet. Derfor blev han sendt på kursus. - Jeg føler, det har været spild af tid og resurser. Når jeg har haft brug for hjælp, så har jeg fået den i a-kassen, som har bedre kontakt til branchen, siger Thor Nielsen.

Kast med æg finder skjulte evner

Skoleleder for AOF i Ballerup, Lene Grønborg forklarer meningen med øvelsen. Ifølge hende handler den om, at gøre deltagerne opmærksomme på skjulte kompetencer, når der samarbejdes. - For nogle er det svært at sætte ord på egne evner, når de skal skrive CV. Det kan denne øvelse hjælpe med. Men det er vigtigt at se det i sammenhæng med et længerevarende forløb, hvor der både er individuel sparring og generel undervisning, siger Lene Grønborg. I dag er Thor Nielsen atter i arbejde som murersvend. Han føler ikke, jobkurset har været til nogen hjælp i den forbindelse.