Polske arbejdere snydt for 1,9 millioner

Det polske byggefirma Euro er idømt en bod på 2,2 millioner kroner i Arbejdsretten - firmaets indehaver forstår det ikke.

Ni polske arbejdere er tilsammen blev snydt for knap to millioner kroner af deres polske arbejdsgiver i forbindelse med arbejde i Danmark. (Arkivfoto.)Ni polske arbejdere er tilsammen blev snydt for knap to millioner kroner af deres polske arbejdsgiver i forbindelse med arbejde i Danmark. (Arkivfoto.)

Ni polske arbejdere er tilsammen blev snydt for knap to millioner kroner af deres polske arbejdsgiver i forbindelse med arbejde i Danmark. For tre af polakkerne er der tale om beløb over 400.000 kroner. Det drejer sig om byggefirmaet Euro fra Przemysl i det sydøstlige hjørne af Polen ved grænsen til Ukraine. Firmaet har arbejdet i Danmark siden 2007. Euro er netop i Arbejdsretten idømt en bod på 2,2 millioner kroner, hvoraf de 1,9 millioner er efterbetaling af løn til ni ansatte. Baggrunden for boden er, at Euro ikke har overholdt den tiltrædelsesoverenskomst, som firmaet indgik med 3F i december 2007. Underbetalingen blev konstateret ved et rutinemæssigt fagforeningsbesøg i maj 2009.

Firmaet erkender underbetaling

Virksomhedens indehaver Mariusz Kozlowski har erkendt, at han ikke har betalt hverken pension eller feriepenge og heller ikke den overenskomstmæssige løn. Alligevel er han overrasket over dommen. Han oplyser til Nyhedsbrevet 3F, at han troede, han havde en aftale med fagforeningen om en løsning. Faglig sekretær Mattias Tesfaye, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, der har kørt sagen, bekræfter, at man har i efteråret tilbød Kozlowski et forlig for at lukke sagen. - Men sagen går jo sin gang, når der ikke reageres inden for de fastsatte tidsfrister, og det er ikke sket, siger han.

Forsøg på at hjælpe

Euro har blandt andet arbejdet som underentreprenør for Entreprenør Jens Hansen Aps., der er medlem af Dansk Byggeri og omfattet af dansk overenskomst. Jens Hansen har undervejs repræsenteret det polske firma ved et mæglingsmøde med 3F. Han føler dog ikke noget ansvar for, at det polske firma ikke har overholdt overenskomsten. - Jeg har sikret mig, at firmaet har en overenskomst og har prøvet at hjælpe ham med at få forholdene i orden, men det kan aldrig blive mit ansvar, hvis overenskomsten ikke overholdes, siger han.