Danskerne forsvinder fra landbruget

Næsten hver tredje dansker inden for landbrugs- og fødevaresektoren er forsvundet fra erhvervet i løbet af de seneste 12 år. Nu vil 3F og landbruget vende udviklingen.

170.000 danskere arbejdede inden for landbrugs- og fødevaresektoren i 1994, mens antallet var faldet til 120.000 i 2006. Dermed er antallet af danskere inden for brancherne faldet med 30 procent i perioden. (Arkivfoto)

Danskerne strømmer væk fra landbruget og fødevareerhvervet.

170.000 danskere arbejdede inden for landbrugs- og fødevaresektoren i 1994, mens antallet var faldet til 120.000 i 2006. Dermed er antallet af danskere inden for brancherne faldet med 30 procent i perioden.

Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Største fald i landbruget

Rapporten afslører, at der er sket et større fald i antallet af beskæftigede inden for landbruget i forhold til fødevareerhvervet. Der er blevet hen ved 40.000 færre danskere i landbruget fra 1994 til 2006. I samme periode er antallet af danskere inden for fødevaresektoren skrumpet med omkring 11.000.

Faldet i antallet af danskere er dog ikke ensbetydende med, at den samlede beskæftigelse inden for landbruget og fødevarebranchen falder. For rapportens tal siger intet om det stadigt stigende antal udlændinge inden for landbrug, gartneri og skovbrug samt på mejerier og slagterier.

3F: For mange udlændinge i landbruget

Danskerne forsvinder fra landets gårde og gartnerier, fordi der nu er kommet for mange udlændinge på arbejdspladserne, mener 3F.

- Vi har ikke noget imod udlændinge på det danske arbejdsmarked. Men der er i dag en for stor satsning på udenlandsk arbejdskraft. Dygtige danskere vil fortsat søge væk, når kollegerne snakker et fremmedsprog. Det sociale samvær på arbejdspladsen forsvinder, siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F, til Nyhedsbrevet 3F.

Landmænd foretrækker danske medarbejdere

Ifølge Landbrugsrådet er årsagen til de mange udlændinge i landbruget mangel på dansk arbejdskraft:

- Det er en stor udfordring med så mange udlændinge i landbruget. Men vi har haft svært ved at få tilstrækkelig med dansk arbejdskraft i de senere år med små årgange. Vi skal stadig have en meget stærk base af danske medarbejdere, og de fleste landmænd vil helst have danskere i deres stalde, siger Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsrådet, til Nyhedsbrevet 3F.

Landbruget har en fremtid

Præsidenten for Landbrugsrådet håber, at en ny hvervekampagne og en ny landmandsuddannelse vil sikre, at der kommer flere unge danskere ind i landbruget.

- Landbruget er ikke et uddøende erhverv i Danmark. Der har været et fald i beskæftigelsen siden midten af 1950'erne, men produktionen er ikke faldet. Der er sket en stor effektivisering og forbedret produktivitet, siger Peter Gæmelke.

Præsidenten glæder sig over, at der lige nu er en lille stigning i antallet af unge danskere, der kommer ind i erhvervet.

3F: Brug for bedre arbejdsforhold

Rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i de kommende år vil være et stort behov for nye medarbejdere inden for landbruget og fødevareerhvervet. 3F mener, at arbejdspladserne skal være langt mere attraktive for at kunne tiltrække og fastholde folk.

- Den enkelte landmand og gartneriejer skal blive meget bedre til at tage hånd om de unge og forstå, at de måske ikke kan køre traktor fra første dag. Derudover skal arbejdsgiverne i højere grad skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan være med til at udvikle produktionen og få den nødvendige uddannelse gennem hele arbejdslivet, siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F.