Skattefri sundhedsordninger i søgelyset
Vismændene vil af med den skjulte statsstøtte til f.eks. sundhedsforsikringer og DIS-skibe, når skatten på arbejde skal lempes.
Skattefrihed for sundhedsforsikringer, skattefriheden for søfolk på skibe under Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og skattefrihed for medarbejderobligationer bør vurderes kritisk i forbindelse med en skattereform, der sænker topskatten og øger beskæftigelsesfradraget.
Det mener Det Økonomiske Råds Formandskab, de såkaldte vismænd. I deres halvårsrapport beskæftiger de sig indgående med skattesystemet, herunder også de muligheder, der er for at gøre skatteopkrævningen mere effektiv.
Deres øjne er i denne proces ikke blot faldet på muligheden for at begrænse muligheden for skattetænkning i pensionsordninger. De vil også have begrænset den mere eller mindre skjulte statsstøtte til enkelte erhverv, der ligger i skattefritagelser af forskellig art. Deres synspunkt er, at statsstøtte så vidt muligt skal gives som tilskud, som man direkte kan se på finansloven.
I rapporten har vismændene gennemregnet tre modeller for skattelettelser, der kan lette skatten på arbejde og beskatningen på andre kilder. Blandt andet har de kig på jord og andre kilder, der ikke kan flyttes i forsøg på at undgå beskatning. Derfor foreslår de at indføre en statslig grundskyld for alle jordværdier.
Hensigten med skattereformer er, at de skal øge tilskyndelsen til at være i beskæftigelse, til at gøre en ekstra indsats og uddanne sig mere.
Med en samlet sænkning af skat på arbejdsindkomst med 15 milliarder kroner vil beskæftigelsen ifølge vismændene stige med 15.000 personer. Sænker man skatten på arbejdsindkomst med 25 milliarder kroner, vil beskæftigelsen kunne øges med 50.000 personer.
Vismændene gør opmærksom på, at der er tale om forsigtige skøn. Der findes ikke undersøgelser af skattelettelser af den størrelse, der kan understøtte mere håndfaste overslag over de beskæftigelsesmæssige virkninger af skattelettelserne.