Lønsystemer følges ad
Det er en myte, at lønstigningerne løber hurtigere i industrien end i servicebranchen. Overenskomstresultatet er det mest solidariske i mange år, mener LO.
Der er intet belæg for påstanden om, at de lavestlønnede vil blive ladt tilbage, siger Jan Kæraa Rasmussen, der er cheføkonom i LO.
Utilfredshed med de aftalte lønstigninger var en væsentlig forklaring på, at 3F-medlemmerne med overvældende flertal stemte nej til overenskomstresultatet.
Ifølge OK-2007 initiativet, som arbejdede for et nej til mæglingsforslaget, vil titusindvis af lavtlønnede blive efterladt på bagperronen de kommende år.
Det skriver initiativet i en indkaldelse til en faglig konference 6. juni.
Forklaringen skulle være, at de kun får de lønstigninger, der er aftalt i overenskomsterne, mens for eksempel de industriansatte lokalt har mulighed for at forhandle sig til bedre resultater.
Intet belæg for påstand
Men analysen fra LO viser, at reallønnen i årene 1996-2006 i gennemsnit er vokset med 1,7 procent i industrien og med 1,6 procent i servicebranchen.
- Der kan være udsving de enkelte år, men over tid er forskellen meget lille. Og der er intet belæg for påstanden om, at de lavestlønnede vil blive ladt tilbage, siger Jan Kæraa Rasmussen, der er cheføkonom i LO.
Han mener tværtimod, at overenskomstresultatet samlet set er det mest solidariske i mange år.
- De butiksansatte HK'ere og rengøringsassistenterne er to af de grupper, som står til at få de største lønstigninger i forhold til den løn, de tjener i dag. Omregnet til procent er 1.000 kroner om måneden alt andet lige en større stigning for en rengøringsassistent end for en langturschauffør, fordi rengøringsassistenten har den laveste løn. Og lige præcis 3F's medlemmer på rengøringsområdet har jo også stemt ja til mæglingsforslaget, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Lige gode fester
De foreløbige resultater af de lokale lønforhandlinger peger heller ikke i retning af, at lønfesten bliver større i industrien end i servicesektoren.
- Vi har set enkelte virksomheder, hvor de ansatte har fået meget store lønstigninger, men de flotteste resultater, kommer altid i stand først, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Ifølge LO's analyse, der bygger på lønstatistikkerne fra Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Statistik, er der flere forklaringer på, at reallønnen udvikler sig nogenlunde ens, uanset branche og lønsystem.
Der er stor mobilitet på det danske arbejdsmarked, og da folk hyppigt skifter branche, er lønudviklingen nødt til at være nogenlunde ensartet.
Desuden er normalløn og mindstebetaling ikke to adskilte verdner. Ved de lokale lønforhandlinger skeles til de satser, der er aftalt i overenskomsterne på normallønsområdet, og der er også tradition for en vis lokal lønglidning på normallønsområder - især i transportsektoren.