Frit spil for aktiveringsfabrikker
Svar fra Hjort og Løkke åbner skræmmende perspektiver for hvad en kommune må sætte aktiverede til. SiD frygter, aktivering ødelægger det normale arbejdsmarked
Fagbladets afsløring af flere kommuners ulovlige aktivering for Bodum-koncernen (her ses den daværende aktiveringsfabrik i Svendborg), får indtil videre ikke regeringen til at skærpe kontrollen med kommunal aktivering. (Hans Sturesson)
Beskæftigelsesministeren og Indenrigsministeren har i de seneste uger oplyst, at aktiveringsfabrikker i danske kommuner er fuldt lovlige. Men kun hvis produktionen udføres af aktiverede uden rigtige løn- og arbejdsvilkår.
- Ministrenes svar giver kommunerne gode argumenter for at starte produktion udført af aktiverede fordi den type aktivering kan skræmme folk væk fra socialkontorerne samtidig med at salg af produkterne giver penge i kommunekassen. Det er et skræmmende perspektiv, fordi produktionen med salg for øje bliver formålet frem for ordentlig aktivering, fordi indtægterne kan mindste skatteprocenten, siger SiD's uddannelsessekretær Poul Hansen.
Blåstempling af kommunal produktion
Den eneste begrænsning for produktionen i aktiveringsfabrikkerne er, at den ikke må være konkurrenceforvridende. Men et udvalg nedsat af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er endnu ikke færdig med at strikke et sæt regler for området sammen, der kan hjælpe kommunerne med at undgå forvridning af konkurrencen til skade for private firmaer, der har ansat almindelige lønmodtagere.
- Alligevel blåstempler ministeren produktionsaktivering med henvisning til kommunalfuldmagten. Det er uforståeligt. Kommunerne har aldrig haft hjemmel til at udføre produktion i stor stil, fordi det aldrig har været meningen at kommunerne skulle overtage produktion og andre opgaver fra det private erhvervsliv. siger Poul Hansen.
- Der er åbnet for hidtil usete muligheder. Man kan forestille sig alt lige fra kommunale vognmandsforretninger med aktiverede bag rettet til indlicitering af kasselinier i Netto. Jeg frygter aktivering ødelægger job på det almindelige arbejdsmarked, fortsætter han.
Skrækeksempler
I Bodum-sagen blev der kun sat en stopper for otte kommuners brug af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, fordi SiD kunne påvise, at der foregik konkurrenceforvridning, og at kommunerne ikke havde undersøgt priserne for opgaverne på det private marked, inden de gik i gang med produktionen.
Samtidig har sagen været med til at kaste lys på en række mystiske konstruktioner, hvor kommuner som Odense og Vejle lader private firmaer stå for aktiveringen af ledige i private produktionshuse, der udfører opgaver for private firmaer.
Ualmindelig dårlig behandling af ledige
- Det er åbenbart op til fagforeningerne og pressen at kontrollere misbruget af ledige. Men det værste er, at det de ledige bliver udsat for, er en ualmindelig dårlig behandling. Kommunerne kan ikke påvise at Bodum-aktivering har perspektiv rettet mod at bringe ledige i ordinær beskæftigelse, siger Poul Hansen.
- Hvis man lader aktiverede samle Bodum-kander eller putte fuglefrø i poser er det eneste man får ud af det et terapiforløb, der stjæler den lediges tid. Der er ingen uddannelse eller læring i de fantasiløse opgaver og kommunerne kan ikke dokumentere at det har effekt, fortsætter han.
Hjort skal svare
I morgen onsdag den25. februar er der spørgetid i Folketinget. Her skal beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blandt andet svare på spørgsmål om regeringens aktiveringspolitik.
Enhedslistens arbejdsmarkedspolitiske ordfører Line Barfod har på forhånd bedt ministeren oplyse om det kan være rigtigt, at det er lovligt for en kommune at afsætte produkter på markedsmæssige vilkår, hvis produktionen er udført af kontanthjælpsmodtagere, mens det som udgangspunkt ikke er lovligt, hvis produktionen udføres af ansatte, der arbejder på ordinære, overenskomstmæssige vilkår.