Tekstil-forhandlere sendt hjem lørdag aften
OK07 lørdag: Efter syv og en halv time i Forligsen blev tekstilforhandlerne lørdag aften sendt hjem for at vente.
Klokken lidt over 20 lørdag aften blev forhandlerne på tekstilområdet sendt hjem. (Arkivfoto) 3F’s forhandlere på tekstil-området gik tomhændede hjem fra lørdagens forhandlinger i Forligsen.
Klokken lidt over 20 sluttede de forhandlinger, der var startet klokken 13. tidligere på dagen.
Forligsmanden sendte nemlig forhandlerne fra både 3F og arbejdsgiverorganisationen Dansk Textil & Beklædning hjem og vente.
- Vi ved ikke, hvornår vi bliver kaldt ind igen, men beskeden er, at det ikke bliver os, der skal lave det næste forlig på normallønsområdet, siger Anne M. Pedersen, der leder 3F’s tekstilforhandlinger.
- Vi håber fortsat på at lave et forlig, hvor vi har indflydelse på den kommende overenskomst, lød det fra Anne M. Pedersen.