Styr udenom fristelserne i fællesskab

Klumme: Usunde fristelser er der nok af i hverdagen, på job og i privaten. Der er brug for mere betænksomhed og samarbejde mennesker i mellem, hvis vi for alvor skal usundheden til livs, mener Vibeke Lund.

På mange arbejdspladser og skoler er der søde og usunde fristelser, der kan lokke. (Foto: Colourbox)På mange arbejdspladser og skoler er der søde og usunde fristelser, der kan lokke. (Foto: Colourbox)

Samfundet, arbejdspladser, institutioner og private hjem er i stor stil tag-selv-borde af usunde lækkerier. Man skal være noget af en sej nyser for ikke at gå om bord i et eller andet hele tiden. Vi bør imidlertid hver især påtage os et ansvar i stedet for at flyde med strømmen som døde fisk.

Lad dette være en opfordring til alle om at gribe i egen barm og se eget bidrag i et samlet perspektiv. Du kan nemlig gøre en forskel, der kan gøre det meget lettere for andre at holde den sunde kurs. Bare ved at udvise rettidig omhu og omtanke.

Fristelser på job og i skole

Grassing er et fænomen, der især er iøjenefaldende i større byer. Her går masser af mennesker rundt og spiser og drikker et eller andet på vej fra et sted til et andet. Mulighederne for at række hånden ud efter en løsning på den lille lækkersult eller tørst er mange. Så mange at det er svært at gå en meter uden at blive fristet.

Arbejdspladser kan også være rene slikbutikker med salg af guf i kantinen og på udsatte etager. Her har smarte sliksælgere for længst set potentialet i eftermiddagens lave blodsukker og lækkersult og flytter ind med deres "Sukkermarie-kasser" fulde af slik og chokoladebarer.

På gymnasier og skoler sælges der stadigvæk sodavand og søde sager. Kantiner på danske uddannelsesinstitutioner er i den grad mestre i at sørge for tilgængelighed af det mest usunde.

Hvorfor gør vi det så svært for hinanden?

Hjemme i privaten er det ofte svært at blive enige om, hvad der skal og ikke skal ligge i skabe og skuffer og friste svage sjæle på en helt almindelig onsdag. Alligevel får slikdepoterne lov at leve.

Nogle af os er endog meget hurtige til at dømme dem, der har sværest ved at styre udenom og takke nej. Måske er det på tide at vende den tankegang på en tallerken og i stedet spørge sig selv: Hvordan kan jeg gøre det let for mine medmennesker at træffe sunde valg?

Politikere, arbejdsgivere, skoleinspektører, rektorer og ægtemænd og –koner. Hvis I vil mig det bedste – så frist mig ikke med det værste.

Brevkassen: Hvad er hvid hvede?

Hej Vibeke
Jeg er forvirret. Er hvid hvedemel et fuldkornsmel?
Hilsen Susanne F

Kære Susanne
Jeg kan godt forstå din forvirring. Hvid hvede er en ny hvedetype, der har lyse skaller rundt om selve kornet til forskel fra den traditionelle hvede (rød hvede), der har brune skaller. Mel lavet af 100 procent hvid hvede er derfor et 100 procent fuldkornsmel, fordi hele kornet inklusive skallerne er medtaget. Ernæringsmæssigt er der ingen forskel på grahamsmel og hvid hvede. Der er kun farven til forskel.