Kommune spænder ben for fleksjob

Synshandicappet kantineleder må kæmpe for det fleksjob, arbejdsgiveren har oprettet til hende.

Lige nu går Tina Grøndahl på kursus på Blindeinstituttet for at lære, hvordan man lever et liv med stærkt nedsat syn. Hun kan kun se tre meter frem med det ene øje og seks med det andet, mens normaltseendes synsvidde er 60 meter. ( Foto: Søren Zeuth)Lige nu går Tina Grøndahl på kursus på Blindeinstituttet for at lære, hvordan man lever et liv med stærkt nedsat syn. Hun kan kun se tre meter frem med det ene øje og seks med det andet, mens normaltseendes synsvidde er 60 meter. ( Foto: Søren Zeuth)

En sjælden og alvorlig øjensygdom gør, at Tina Grøndahl ikke længere kan arbejde som kantineleder. Hendes arbejdsgiver - kantinekæden Eurest - har derfor oprettet et specielt fleksjob til hende på hovedkontoret. Men hun mangler grønt lys fra kommunen, og det har hun gjort, siden hendes daværende sagsbehandler kort før jul bekræftede, at hun skulle starte i fleksjob 1. februar.

- Jeg har ringet mindst to-tre gange om ugen til kommunen, fordi jeg selvfølgelig er bange for at miste fleksjobbet. Næsten hver gang er der en ny sagsbehandler, som ikke kan sige noget. Jeg får også pludselig at vide sidst i januar, at min lægejournal slet ikke er sendt til den lægekonsulent, der skal udtale sig i min sag, og jeg aner ikke, om den overhovedet er kommet videre, siger Tina Grøndahl, der er gift og mor til to små tvillingdrenge.

- I Tinas sag er det simpelthen en seks-sporet motorvej, der fører lige til et fleksjob, og alligevel går det galt, siger socialrådgiver Pia Schreiber Pedersen, 3F Hotel & Restauration i København.

Kommunalt system lammet

Faglig sekretær i afdelingen, Claus Tvile Lorentzen, er ikke overrasket over kommunens smøleri i Tina Grøndahls sag.

-. Vi ved fra en række andre sager, at det kommunale system er totalt lammet. Dels skæres der hele tiden i økonomien, dels spildes masser af arbejdstimer på kontrol, fordi regeringen har strammet reglerne og truer med at tage statsrefusionen i tre år, hvis kommunen ikke har handlet fuldstændig korrekt.

- Jeg har før oplevet, at en sagsbehandler har kunnet løse en åbenlys sag som Tinas inden for 24 timer. Nu kan den enkelte ikke beslutte noget, og fleksjob-ansøgere som Tina skal bare vente og vente - på første samtale efter sygemeldingen, på lægekonsulentens udtalelse, på resultatet af jobprøvning og så videre, siger Claus Tvile Lorentzen.

Tina Grøndahl ville gerne have haft forlænget arbejdsprøvningen hos Eurest for at bevare kontakten til firmaet og fortsat at bevise interessen i at få fleksjobbet.

- Men det kunne ikke lade sig gøre, og i stedet har kommunen foreslået mærkelige løsninger med, at jeg bare kunne arbejde de timer, jeg kunne og sygemelde mig for resten, hvorefter Eurest skulle have ulejlighed med at søge refusion.

Regler og paragraffer

Hos Eurest har man svært ved at forstå, at kommunene stadig ikke har færdigbehandlet ansøgningen om fleksjob.

- Alt skulle være godt. Vi har et job, Tina kan klare, og der er blevet installeret hjælpeudstyr og så videre, siger Kristian Hofman, der selv forgæves har kontaktet kommunen, fordi han har kunnet se, hvordan situationen påvirker Tina Grøndahl.

- Ud over at vi som arbejdsgiver har brugt rigtig mange ressourcer på dette projekt, er denne sag helt sikkert værst for Tina. Oven i alvorlig sygdom og et efterfølgende handicap er hun nu også bare blevet til et sagsnummer, hvor man åbenbart tænker mere på regler og paragraffer. Med lidt fleksibilitet fra kommunen var denne sag ikke blevet trukket så langt ud.