Forsiden NyhederBliv sundere med KostkompassetVi kender dem alle sammen: Råd og vejledninger til, hvad man skal spise, og hvor meget man skal røre sig. Men det er de færreste, der bruger dem. Fødevarestyrelsen er kommet med en ny og sjovere måde at få gode råd om kost og motion på. Det såkaldte "Kostkompas" er en interaktiv test på internettet. Ved at besvare spørgsmålene om kost- og motionsvaner får du din personlige sundhedsprofil.Det gjorde 3F'er Kim Klitgård, der arbejder på medicinalvirksomheden Lundbeck i København.- Testen er sød og sjov og generelt god. Jeg kendte godt til rådene i forvejen, men dette var en sjovere måde at få dem serveret på.Kim Klitgård indrømmer, at han nok er det, man kalder overvægtig, og at han rører sig for lidt.Jesper Lund-Larsen, miljøkonsulent i 3F, er også begejstret for Kostkompasset.- Man bliver klog af det. Grafikken er god. 3F'erne kan bruge det til at få en bedre livsstil, fordi mange generelt spiser usundt. Kostkompassets otte råd fortæller, at du både skal spise varieret, sund kost, motionere 30 minutter om dagen og skære ned på sukker og fedt.Testen finder du på:www.altomkost.dk- En sjovere måde at få gode råd på, siger 3F'er Kim Klitgård fra Lundbeck i København.Fakta: Vi bliver federe og federeSiden 1987 er der blevet 75 procent flere overvægtige. De nyeste tal viser, at omkring 30-40 procent af voksne danskere er overvægtige, mens 10-13 procent af danskerne er svært overvægtige.Det er især folk med kortere uddannelse, ufaglærte og folk med laveste indkomst, der har problemer med vægten.