Tom K: Vil ikke satse penge på Schumacher
Vind F1-billetter: Den 8-dobbelte Le Mans vinder, Tom Kristensen, glæder sig over gensynet med Michael Schumacher, men tror ikke, at han bliver årets Formel 1 verdensmester. Læs Tom K's bud på dette års vinder.
Tom Kristensen er mest kendt som Mister Le Mans. Men på søndag skal han være dommer i årets andet Formel 1 løb i Melbourne, Australien. (Søren Zeuth) 1: Hvad glæder du dig mest til i den nye sæson?
"Den interne duel mellem de fire top teams Red Bull, Ferrari, McLaren og Mercedes.
Af de nye regler er den vigtigste, at man ikke må tanke, hvilket giver udfordringer til kørestil og opsætning. Jeg er også glad for at Lotus navnet er tilbage igen."
2: Hvem kan blive den største overraskelse?
"Det kunne være Nico Hülkenberg hos Williams eller Rosberg hos Mercedes, som også er teamkammerat med Michael Schumacher.
3: Hvad kan blive den største skuffelse?
"Jeg tror ikke, man kan tale om direkte skuffelser, men skal jeg nævne nogen, så må det blive Rosberg. Det er nødvendigvis ikke hans egen skyld, men han er makker med Michael Schumacher, og han har så meget magt. Jenson Button, som er sidste års verdensmester kan også få en svær sæson.
4: Er der noget, du vil fremhæve, vi skal lægge specielt mærke til i denne sæson?
Kørestilen, fordi man skal køre med så meget benzin i starten. Det betyder, at det nødvendigvis ikke er den, som er hurtigst i starten, der også er hurtigst til sidst, og det kan gøre det meget spændende sidst i løbet."
5: Hvem tror du bliver verdensmester i Formel 1 2010?
"Alonso, Vettel eller Hamilton. Michael Schumacher skal også nævnes, som potentiel vinder, men hvis jeg skulle satse penge på en, så blev det en af de andre."
I sidste uge gav Nicolas Kiesa sit bud på årets Formel 1-sæson.
I forrige uge gav John Nielsen sit bud årets Formel 1-sæson.
Nye regler i Formel 1 2010
- Forbud mod tankning under løbet. Alle biler starter med den benzinmængde, de skal bruge for at komme i mål.
- Opvarmning af dæk inden de tages i brug er forbudt. Dette gør, at de første par omgange kan blive mere udfordrende.
- Motorens levetid skal fordobles. Det betyder, at hver kører maksimum får otte motorer til sæsonen med en begrænsning hver på 18.000 omdrejninger i minuttet.