Rød plan klar til valg

S og SF er klar med deres 2020-plan. Den satser over 20 milliarder mere til velfærd og vækst end regeringens udspil. S og SF præsenterer hele deres plan klokken 13 i dag.

S-SF-plan satser på velfærd. Hele planen lægges frem af Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt klokken 13.S-SF-plan satser på velfærd. Hele planen lægges frem af Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt klokken 13.

Over 20 milliarder kroner der skal gå til bedre velfærd og job.

Det er et af slagnumrene i S og SF's 2020-plan, der bliver lagt frem mandag klokken 13. Dermed er begge blokke klar til valg, når Lars Løkke Rasmussen (V) går til dronningen og kalder danskerne til stemmeboksen.

S og SF har lagt flere af de mursten, der bærer planen frem de seneste uger. Men hele planen bliver først lagt frem i dag, når klokken runder 13:00.

Her er planen

Der kan komme overraskelser, men flere medier har i dag et overblik over de vigtigste punkter. Ifølge dem vil S og SF blandt andet:


  • Bruge 20,8 milliarder mere end på velfærd og kickstart af dansk økonomi end regeringen frem til 2015.

  • Give uddannelse til 40.000 ufaglærte, der kan få dagpenge i tre år.

  • Skaffe 75.000 nye job inden for klima- og velfærdsteknologi.

  • Sætte loft på 24 elever i klassen i danske folkeskoler.


De skal betale:

S og SF's plan har også en regning. Men det er ikke efterlønnen, der skal betale. I stedet er der regninger klar her:


  • Planlagt lettelse i topskatten droppes.

  • Alle, der kan, skal arbejde en time mere om ugen med løn.

  • Cigaretter skal stige med 10 kroner pr. pakke.

  • Forsvaret skal spare to milliarder.

  • Fradrag for private sundhedsforsikringer afskaffes.