Gårdmanden med det grønne hjerte

Multimedie: Gårdmanden Jann Kuusisaari plejer og passer Nørrebros grønne gårdmiljøer.

Jaan Kuusisaari har ikke bare grønne fingre, men også et grønt hjerte, der banker for bæredygtig og miljørigtig pasning af de københavnske gårdmiljøer. (Foto: Joachim Rode)Jaan Kuusisaari har ikke bare grønne fingre, men også et grønt hjerte, der banker for bæredygtig og miljørigtig pasning af de københavnske gårdmiljøer. (Foto: Joachim Rode)

Det er som at finde perler i muslingeskaller!

Bag de høje husfacader på Nørrebro i København gemmer sig forbløffende frodige gårdmiljøer.

Boligsanering og god lokal vilje har skabt unikke oaser, og det er blandt andre den grønne gårdmand Jann Kuusisaari, der sørger for, at miljøbevidsthed og trivsel går hånd i hånd.

Kaffegrums forvandles til muld

I en gård på Kapelvej viser 43-årige Jann Kuusisaari, hvordan den grønne tanke bliver praktiseret.

- Alt affald bliver sorteret og puttet i hver sin container: plastik, papir, elektronik og meget mere. Og så er der køkkenaffaldet, fortæller gårdmanden og demonstrerer et sindrigt komposteringssystem.

Her forvandles kaffegrums og bananskræller til muld, som der snart bliver brug for.

- Beboerne vil gerne have et urtebed, som de kan passe sammen med deres børn. Så det skal jeg i gang med at gøre klar til.

Gårdmandens beretning forstyrres af et par spurve, der flyver hektisk omkring. De beskytter deres rede fra et egern, som er kommet lovlig tæt på.

- Ja, her er frodigt på mange måder, konstaterer en tilfreds Jann Kuusisaari.

5 om gårdmanden


  1. Der er fire grønne gårdmænd på Indre Nørrebro i København. De er ansat af foreningen Det Blå Kapel. En sammenslutning af gårdlaug i lokalområdet.



  2. Gårdmændene sikrer, at genbrugstanken og økologien er i højsædet i samarbejde med beboerne. Alle kan hyre en grøn gårdmand. Se mere på www.blaakapel.dk.



  3. Stat og kommune gav i 1990'erne tilskud til grønne, bæredygtige gårde. Det var med til at skabe 20 nye job. I dag er der ingen offentlige tilskud.



  4. Gårdmændene passer 10 forskellige gårde og institutioner i nærområdet.



  5. Jann Kuusisaari underviser også de små klassetrin på Blågård Skole i vigtigheden af genbrug og sortering af affald.



Soundslide link

Soundslide link