Trange tider for Danmarks eneste råstof

Finanslovsforslag: Nye millionbesparelser på voksenuddannelser, ungdomsuddannelser og produktionsskoler truer hele uddannelses-systemet, advarer SiD.

Undervisningsministeren vil spare 120 millioner kroner på AMU-området næste år, stigende til 180 millioner i 2007.Undervisningsministeren vil spare 120 millioner kroner på AMU-området næste år, stigende til 180 millioner i 2007.

Sparekataloget i regeringens finanslovsforslag 2004 er omfattende på uddannelsesområdet, og hele uddannelsessystemet er truet, siger SiD's uddannelsessekretær Poul Hansen.

Blandt andet mister voksenuddannelserne 120 millioner kroner, ligesom ungdomsuddannelser og produktionsskoler rammes hårdt.

- Regeringens støtteparti - Dansk Folkeparti - tillægger ikke uddannelse nogen synderlig værdi, det er noget, den enkelte må klare. Den ligegyldighed gør, at uddannelsesområdet står først for, når Finansministeriet skal finde besparelser, der kan finansiere regeringens skattestop og næste års skattelettelser, siger han.

Kortest uddannede rammes

En gennemgang af finanslovsforslaget viser, at regeringen er ved at sætte ønskerne om et mere elitært uddannelsessystem igennem.

Der tages fra de kortest uddannede og gives til de korte, mellemlange, lange og videregående uddannelser. Konsekvenserne er skræmmende, pointerer Poul Hansen.

- Regeringen ser stort på ubalance på arbejdsmarkedet i form af mange arbejdsløse, kortuddannede samtidig med stor efterspørgsel efter medarbejdere med erhvervsrettet uddannelse. Det skaber større ulighed og underminerer velfærdssamfundet, siger han.

AMU holder for

På voksenuddannelserne venter der øget deltagerbetaling og lavere takster til uddannelserne på blandt andet AMU.

- Undervisningsministeren regner med at spare 120 millioner kroner på området - et beløb, der stiger til 180 millioner i 2007, siger Poul Hansen.

Heraf skal de 100 millioner udmøntes som differentieret brugerbetaling.

Klækkelig brugerbetaling

- Meget tyder på, at de teknisk-faglige AMU-kurser, som SiD-medlemmer bruger meget, vil blive belastet med en klækkelig forøget brugerbetaling - 60-70 procent i gennemsnit, siger han.

Oveni kommer et krav om produktivitetsforøgelse på to procent om året, som giver 20 millioner kroner om året.

- Undervisningsministeriet tror på, at der år for år kan undervises mere og mere effektivt. Men vi kan se, at den stadige nedskæring på uddannelsesbevillingerne betyder dårligere kvalitet i uddannelsessystemet, siger han.

Udhuler uddannelsesgaranti

Regeringen vil også skære ned på ungdomsuddannelserne og udhule uddannelsesgarantien.

- Undervisningsministeriet strammer kriterierne for, hvem der anses for egnede - er fagligt og geografisk mobile samt aktivt søgende, pointerer han.

Fagligt mobil betyder i denne forbindelse, at hvis en ung ikke kommer ind på ønskeuddannelsen er vedkommende nødt til at søge op til to andre uddannelsesområder.

Unge, der ikke får en erhvervsuddannelsesplads, tilbydes i stedet en uddannelse, der svarer til et forløb på en produktionsskole - et såkaldt EGU-forløb.

Skolepraktik får et hug

Regeringen vil desuden skære ned på unges mulighed for at gennemføre en hel erhvervsuddannelse i skolepraktik.

- Undervisningsministeriet vil nu forsøge at opfylde uddannelsesgarantien for de unge ved at tilbyde dem en beskåret uddannelse som ikke kan bruges på arbejdsmarkedet. Det er sølle, og vil betyde tab af status og manglende tillid til uddannelserne hos de unge og deres forældre, siger han.

Fra lærlingeløn til SU

Regeringen vil ikke kun skære ned på skolepraktikordningens længde. Den vil også skære ned på ydelserne til de unge, som skal ned på SU-niveau i stedet for den nuværende lærlingeløn.

- Det betyder en væsentlig nedgang i de unges indkomst og vil betyde, at færre unge tager en erhvervsuddannelserne. Regeringen regner med, at besparelserne vil betyde mindst en halvering af udgifterne til skolepraktik, understreger han.

Produktionsskoler

Undervisningsministeriet skærer også ned på den ydelse, de unge får under produktionsskoleforløb. I dag får unge under 18 år 510 kroner om ugen, og er man over 18 år, får man 1.230 kroner om ugen.

Fremover skal ydelsen sænkes til SU-niveau. I værste fald kan en hjemmeboende elev på over 18 år miste cirka 3.650 kroner om måneden.

Regeringen vil spare 70 millioner kroner på dét område i 2004 .

Besparelser fortsætter

- Der er sparet helt i bund på uddannelsesområdet, og det ser desværre ud til at fortsætte. Godt hjulpet af Dansk Folkeparti, der har den politiske holdning at voksen- og efteruddannelse skal betales af arbejdsmarkedets parter selv. Så regeringen er desværre på forhånd sikret flertal for nedskæringer på uddannelse, mener Poul Hansen.