Ny rygelov svigter de mest udsatte
Tal fra Kræftens Bekæmpelse dokumenterer kæmpestor kræftrisiko for ansatte på små værtshuse og bodegaer. Derfor meget uheldigt, at netop de steder undtages i ny rygerlov, siger kræftforsker.
Politikerne vil ikke forbyde rygning på værtshuse og bodegaer under 40 kvadratmeter. Men de nye kræftopgørelser viser, at det netop er på de små serveringssteder, at risikoen for at få kræft på grund af tobaksrygning er allerværst.
Politikerne vil ikke forbyde rygning på værtshuse og bodegaer under 40 kvadratmeter. Men de nye kræftopgørelser viser, at det netop er på de små serveringssteder, at risikoen for at få kræft på grund af tobaksrygning er allerværst. Eksempelvis er mænds risiko for at få lungekræft mere end dobbelt så stor, som hvis de havde arbejdet på et større sted i branchen.
- For mig at se er det meget uheldigt, at man laver undtagelsen i den nye lov netop dér, hvor problemet tilsyneladende er allerstørst, siger Johnni Hansen, der er forsker hos Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til den nye undersøgelsesrapport.
- Jeg havde nok troet, at problemet med rygning og kræft var nogenlunde ens for hele hotel- og restaurationsområdet, men det er jo tilsyneladende værst de små steder, siger Johnni Hansen, der karakteriserer arbejde inden for hotel- og restaurationsområdet som det største kræftrisiko-område overhovedet i Danmark. I ingen andre brancher ser man så stor en risiko for de kræftformer, der især skyldes alkohol og tobak.
Med hensyn til passiv rygning viser en stor WHO-undersøgelse, at det giver 30 procent større risiko for lungekræft.
- Det er i sig selv en relativt begrænset øget risiko i forhold til den ti til 30 gange øgede risiko, der er blandt personer, som selv ryger, siger Johnni Hansen. Han peger derfor mere på den positive sidevirkning, et generelt rygeforbud kan have, fordi det erfaringsmæssigt motiverer en del rygere til at holde op.
Skræmmende tal
Kræftundersøgelsen er bestilt af Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser, og 3F-miljøkonsulent Henrik Hansen finder resultaterne skræmmende.
- Det er helt tydeligt, at rygning spiller en meget stor rolle. Jo mere værtshus- og bodegalignende arbejde, desto større tobakspåvirkning - og jo større risiko for at dø af kræft. Men de mennesker, der arbejder der, lader politikerne altså fuldstændig hånt om, påpeger Henrik Hansen.
Regeringens lovforslag friholder små værtshuse og bodegaer, hvis de er på under 40 kvadratmeter, selvom det altså påviseligt er her, risikoen for kræft på grund af rygning - også andres - er størst, påpeger Henrik Hansen.
Rygning og alkohol
Tobak og alkohol er hovedforklaringerne på overdødeligheden af kræft inden for hotel- og restaurationsområdet. De to livsstilsfaktorer er medskyldige i en række kræftformer i blandt andet tunge, mund, svælg og spiserør, mens tobaksrygning er ene om at forårsage kræft i lungerne.
- Desværre siger tallene fra Kræftens Bekæmpelse ikke noget om, hvor meget gæsternes rygning bidrager til personalets sundhedsrisiko, men vi ved, at det kan være særdeles svært selv at begrænse sin rygning, hvis man skal arbejde i et røgfyldt arbejdsmiljø. Jeg vil derfor, sammen med arbejdsgiverne i HORESTA og HTS-A, slås for, at den kommende lov ikke svigter netop denne gruppe ansatte, siger Henrik Hansen.
Heldigvis viser de nye kræfttal også, at antallet af kræfttilfælde falder relativt, når det gælder de yngre i branchen. Der bliver røget mindre end før, og et generelt forbud mod passiv rygning vil kunne forstærke den udvikling, påpeger Henrik Hansen i skøn samdrægtighed med Per Laurents, der er afdelingschef i miljøafdelingen hos arbejdsgiverorganisationen HTS-A.
En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser allerede, at mange rygere vælger at kvitte smøgerne, hvis der indføres forbud mod passiv rygning på deres job.