Styrket indsats mod langtidsledighed

Regeringen har afsat næsten en halv milliard kroner ekstra til bekæmpelse af langtidsledighed.

En fælles indsats for at hjælpe langtidsledige tilbage i job burde stå over de valgkampstaktiske overvejelser, som åbenlyst har styret oppositionens politik det seneste halve år.En fælles indsats for at hjælpe langtidsledige tilbage i job burde stå over de valgkampstaktiske overvejelser, som åbenlyst har styret oppositionens politik det seneste halve år.

I februar 2010 var 39.000 personer langtidsledige, hvilket er en fordobling siden langtidsledigheden begyndte at stige sidste år i kølvandet på den økonomiske krise.

Det er imidlertid helt afgørende, at langtidsledigheden ikke bider sig fast, og derfor har regeringen nu afsat næsten en halv milliard kroner ekstra til bekæmpelse af langtidsledighed.

Venstre, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance bakker op om regeringens indsats. Desværre meldte S og SF sig tidligt ud af forhandlingerne, hvilket jeg personligt synes er ærgerligt. En fælles indsats for at hjælpe langtidsledige tilbage i job burde stå over de valgkampstaktiske overvejelser, som åbenlyst har styret oppositionens politik det seneste halve år.

Test af læsesvage

Aftalen indebærer blandt andet, at der skal bruges 480 millioner kroner på jobrettet uddannelse og aktive tilbud ude på arbejdspladserne. Blandt initiativerne vil jeg gerne fremhæve:

• Pulje til screening og kurser i læsning, skrivning og regning - til og med 2013. Alle dagpenge-, start- og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal fremover testes for læse-, skrive- og regneproblemer. Tilbuddet eksisterer allerede for alle ledige under 30 år.

• Regional pulje til bekæmpelse af langtidsledighed. Indsats overfor dagpengemodtagere, starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der ud fra en regional vurdering, har særlig risiko for at ende i langtidsledighed. De Regionale Beskæftigelsesråd inddrages i udmøntningen af puljen.

• Kompetenceafklaring af ledige. Beskæftigelsesministeriet udarbejder et kompetenceafklaringsredskab, som alle landets jobcentre, a-kasser og andre aktører frit kan benytte.

Krav om efteruddannelse

• Erklæring om efteruddannelse - fra 1. august 2010. Der er fare for, at arbejdsfordeling fastholder personer i deltidsbeskæftigelse. Derfor skal virksomhederne fremover erklære, at de vil efteruddanne medarbejderne, for at kunne få forlænget perioden med arbejdsfordeling.

• Ekstra støtte til mentorer og virksomhedsnetværk. De Lokale Beskæftigelsesråd opfordres til at give virksomhederne ekstra økonomisk opbakning til mentorstøtte og virksomhedsnetværk (i 2011).

• Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige - indtil 2010. Flere virksomhedskonsulenter skal sikre tættere kontakt til de langtidsledige ved hjælp af flere jobsamtaler, der rækker ud over de lovgivningens minimumskrav.