Ulv i fåreklæder
Ugens politik: Venstres politik er ikke at skabe mere ulighed i samfundet, lyder mantraet. Men trods de fine ord, er handlingerne ofte udtryk for en helt anden holdning.
Det er nødvendigt, at vi fastholder en sund skepsis over for vores valgte politikere, så vi ikke, som stakkels Rødhætte, ender i ulvens mave.
Det kendte børneeventyr om Rødhætte og Ulven har en banal morale: Ting er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være.
Og det er så sandt, som det står skrevet. Men selvom formaningerne fra Brødrene Grimm er børnelærdom for de fleste af os, så kan det være svært at huske på i dag, selvom det nok er mere nødvendigt end nogensinde.
For virkelighedens ulve er blevet mere uigennemskuelige. De har nemlig af diverse spindoktorere og pressechefer lært, hvordan man kan slippe godt fra at sige et, men gøre noget helt andet. Og det har de efterhånden lært så godt, at selv den mest skeptiske vælger ikke kan se skoven for bare træer.
- Moderne politik handler ikke om at repræsentere forskellige interesser, men om at undgå upopulære markeringer, så magten kan fastholdes. Og derfor er det nødvendigt at kunne styre kommunikationen - og det er regeringen fantastisk gode til, siger professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard.
Og hvis der er et emne, som er skadeligt for regeringens magtposition, så er det udtalelser om ulighed. Det fik socialminister Eva Kjer Hansen (V) at føle, da hun udtalte, at ulighed skaber dynamik i samfundet.
Ulighedspolitik
Men hvad er det så lige, regeringen gør, når det kommer til stykket? Først og fremmest er der kontanthjælpsloftet.
Rådet for Socialt Udsatte - nedsat af regeringen selv - har i en efterhånden velkendt rapport fastslået, at loftet ikke får kontanthjælpsmodtagere i arbejde, men derimod øger fattigdommen hos eksempelvis psykisk syge eller misbrugere, som ikke er i stand til at arbejde.
Men trods de veldokumenterede beviser for, at kontanthjælpsloftet øger uligheden, så fastholder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at loftet er med til at sikre, at folk kommer i arbejde.
Og som om det ikke var nok pisk at svinge over en allerede tilsidesat gruppe, så melder ministeren i samme åndedrag, at der, som en del af integrationsforliget, skal spares 185 millioner kroner årligt fra 2007 på kontanthjælpen.
Kontanthjælpen skal altså helt fratages, hvis den ene part i et ægteskab ikke har arbejdet mere end 300 timer i to år eller, hvis unge ikke kommer i arbejde eller påbegynder en uddannelse.
Næstformanden for socialrådgiverforeningen, Bettina Post udtaler til Dagbladet Information, at hun er rystet over regeringens finansiering af integrationsforliget, men tilføjer at:
- Desværre overrasker det mig ikke, for det ligger meget godt i tråd med den stil, som regeringen har ført fra dag et. Man ser på kontanthjælpsmodtagere som snydere og snyltere, der bar skal have økonomisk straf. Det er det eneste middel, som regeringen anvender, siger hun.
Og socialrådgiverne må vel kende kontanthjælpsmodtagerne bedst - eller hvad?
Skattestop for de rige
Og nu kan det jo undre, hvorfor regeringen er så langt fremme med sparekniven. Men der er jo også et skattestop, som skal finansieres - og de penge kunne jo meget vel vise sig at være de selv samme, som regeringen vil spare på kontanthjælpen.
Nuvel, det er spekulationer, og skattestoppet kommer jo også de mindrebemidlede til gode, hører vi fra regeringen. Eller hvad?
Ifølge professor Asbjørn Sonne Nørgaard er det igen et af regeringens små fif til at sige et, men reelt gøre noget helt andet.
- At skattestoppet er til fordel for alle er jo et budskab, som det er lykkedes statsministeren at sælge. Sandheden er jo, at det i den grad skaber en skævvridning i samfundet. Men så længe de små i samfundet føler, at skattestoppet kommer dem til gode, så er der ingen, der tør røre det med en ildtang - for så mister man jo stemmer, vurderer han.
Men hvorom alting er, så er det nødvendigt, at vi fastholder en sund skepsis over for vores valgte politikere, så vi ikke, som stakkels Rødhætte, ender i ulvens mave.