Hvilshøj: Starthjælpen har virket
Den lave starthjælp til indvandrere vil stadig være et af de instrumenter, regeringen anvender for at få flere indvandrere i arbejde. Starthjælpen virker, og den er rimelig.
De synspunkter fremsatte integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), da ordførere fra Enhedslisten, de radikale og Socialdemokraterne under spørgetiden i Folketinget prøvede at få hende overbevist om, at den lave starthjælp kun medvirker til at gøre de ramte fattigere.
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) fremhævede blandt andet, at det beløb, starthjælpsmodtagere modtagere sender dem under fattigdomsgrænsen. Dels udgør beløbet det halve af den grænse, SKAT har for at foretage gældsinddrivelse i en husholdning, dels er det lavere end et beløb, som Statens Husholdningsråd anser som det mindste, man kan leve af.
Men ifølge Rikke Hvilshøj er det irrelevant at bruge de størrelser som mål for, om man kan leve af starthjælpen. Blandt andet fremhævede hun, at systematiske indkøb og søgen efter varer på tilbud kunne gøre det nemmere at få starthjælpen til at slå til.
- Starthjælpen er rimelig, og man kan godt leve af den. Den danske starthjælp er på højde med kontanthjælpen i andre lande, sagde Rikke Hvilshøj.
Hun slog fast, at starthjælpen har virket efter sin hensigt og henviste blandt andet til nye oplysninger fra Dansk Arbejdsgiverforening om, at andelen af nyankomne indvandrere, der har fået et job, er blevet markant større.
Ifølge den socialdemokratiske udlændingeordfører, Lotte Bundsgaard, er det dog snarere det økonomiske opsving end starthjælpen, der bar bragt flere indvandrere i job. Hun spurgte forgæves, om starthjælpen var et resultat af visse Venstre-ministres opfattelse af, at ulighed sikrer dynamik i samfundet..
- Det er ikke dokumenteret, at fattigdom bringer flere i arbejde, sagde Lotte Bundsgaard.