Dyr kamp for svensk fagbevægelse

Lavalsagen er slut ved retsinstanserne – det understreger behovet for en social protokol i EU-samarbejdet

EU-domstolens dom over svensk fagbevægelse er nu blevet stadfæstet ved svensk ret. (Tegning: Bob Katzenelson)EU-domstolens dom over svensk fagbevægelse er nu blevet stadfæstet ved svensk ret. (Tegning: Bob Katzenelson)

Et slag er tabt. Et nyt skal vindes.

Sådan er holdningen i svensk fagbevægelse. Det tabte slag handler om den såkaldte Laval-sag. For at vinde det eller de næste slag, er der brug for at få en social protokol i EU-samarbejdet, så lønmodtagernes rettigheder hæves over det frie marked.

Det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads er sammen med det svenske elektrikerforbund forleden dømt til at betale tilsammen 550.000 kroner i erstatning til det lettiske byggefirma Laval.

Det har Arbetsdomstolen, den svenske arbejdsret, bestemt. Sam-tidig skal de to forbund betale to millioner kroner i sagsomkostninger.

Med afgørelsen er der sat retsligt punktum i en sag, der har rystet store dele af europæisk fagbevægelse.

Ikke specielt overraskende

Afgørelsen i Arbetsdomstolen kan ikke siges at være overraskende. Domstolen følger blot den vejledende udtalelse, som EF-domstolen kom med for to år siden. Her slog EF-domstolen fast, at svensk fagbevægelse var gået længere end EU-retten tillader i forsøget på at få det lettiske byggefirma til at tegne overenskomst. Firmaet havde gennem licitation vundet en større byggeopgave på en skole i stockholmerforstaden Vaxholm.

EF-domstolen slog på den ene side fast, at fagbevægelsen har ret til at kæmpe for lønmodtagernes rettigheder ved brug af konfliktvåbenet. På den anden side konstaterede domstolen, at Byggnads i den konkrete sag havde handlet på en måde, så det faktisk var en hindring for det lettiske firma.

Det store problem var manglende gennemsigtighed. Byggnads forlangte, at Laval først underskrev en overenskomst, inden man skulle forhandle om lønnen.

Stærkere behov for social protokol

Nu har sagen som sagt fundet sin afslutning ved Arbetsdomstolen, som i 2005 spurgte EF-domstolen til råds. Arbejdsretten har med andre ord lyttet til vejledningen vedrørende EU-retten.

I svensk fagbevægelse kalder man dommen inkonsekvent og urimelig. I Byggnads er man forfærdede. Ikke så meget over udsigten til at skulle betale en gevaldig erstatning, men fordi man er bange for, at det får alvorlige konsekvenser for svenske lønmodtagere, fordi man ikke kan sikre sig imod social dumping.

Den svenske regering er på vej med en ændring af den svenske udstationeringslov. Men det vil ifølge Byggnads slet ikke være nok til at forhindre løndumping. Eneste løsning til at sikre imod udenlandsk løndumping er ifølge Byggnads en social protokol i tilknytning til Lissabon-traktaten.

En sådan protokol skal forsikre, at lønmodtagernes rettigheder står over det frie marked. Det svenske ønske har opbakning fra dansk fagbevægelsen og fra ETUC – den europæiske sammenslutning af fagforbund.

Spørgsmålet er så, hvordan den proces speedes op.