20-årigt søslag ender i retten

Dansk internationalt skibsregister fejrer 20-års-jubilæum med milliardfortjenester til danske rederier. LO har nu stævnet staten for at stoppe ulovlig diskrimination af søfolk.

Retssagen skal blandt andet få den danske stat til at stoppe ulovlig lønforskel og anden diskrimination af EU-borgere ansat på danske skibe. (Arkivfoto.)

Det er DIS

Loven om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev indført af politikerne i 1988. Loven gør det muligt for danske rederier at hyre billige udenlandske søfolk. Men lovens paragraf 10 forhindrer danske fagforeninger i at tale de udenlandske søfolks sag.

Det er skrevet ind i loven, at danske fagforeninger ikke kan forhandle løn- og arbejdsvilkår for søfolk, der ikke har fast bopæl i Danmark.

Udenlandske søfolk på DIS-skibe skal i stedet lade sig repræsentere ved forhandlinger af fagforeninger i deres hjemlande.

Den danske DIS-lov er i strid med flere af de internationale konventioner om fagforeningsfrihed og arbejdstagerrettigheder, Danmark har skrevet under på under ILO.

Ifølge ILO's konventioner kan dansk lovgivning ikke hindre danske fagforeningers arbejde på danske arbejdspladser, ligesom det er forbudt at hindre udenlandske søfolk i at få hjælp af danske fagforeninger.

Danmark og skiftende danske regeringer har i årevis siddet kritikken fra ILO overhørig.

Massive milliardoverskud til rederierne, fremmed valuta i statskassen og god konkurrenceevne for danske skibe i international fart.

Sådan ser den flotte side af medaljen ud i 2008. Året, hvor de danske rederier kan fejre Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og dets jubilæum med 20 år på bagen.

Men fagbevægelsen og de danske søfolk jubler ikke over jubilæet. Tværtimod har LO netop stævnet den danske stat med erhvervsminister Lene Espersen (K) i spidsen.

Det sker for at sætte en stopper for diskrimination af søfolk ansat om bord på skibe under Dansk Internationalt Skibsregister.

Målet med retssagen er at få den danske stat og regering til at stoppe ulovlig lønforskel og anden diskrimination af EU-borgere ansat på danske skibe. Og at få anerkendt, at loven om DIS har skabt diskrimination i strid med EU's regler og andre internationale aftaler, som Danmark har skrevet under på.

Søfolk uden rettigheder

LO vil desuden have domstolene til at tage stilling til et krav om efterbetaling i to konkrete sager, hvor polske søfolk har fået langt mindre i løn end danske kolleger.

- Vi ser frem til, at der falder dom i sagen. Det er stort set lykkedes skibsrederne at bruge loven om DIS til at afskaffe danske søfolk. Vi har hele tiden set DIS-loven som et overgreb på såvel danske som udenlandske søfolk. Det skal bringes til ophør, hvis danske søfolk og danske forhold skal overleve, siger Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Han peger desuden på, at den kommende retssag vil sætte fokus på, at normale danske faglige rettigheder har yderst trange kår om bord på skibe indregistreret under Dansk Internationalt Skibsregister.

Til trods for at skibene er danske arbejdspladser, forhindrer loven om DIS udenlandske søfolk i at opnå normale faglige rettigheder og danske fagforeninger i at forhandle for udenlandske søfolk.

20 års protester

Hvert år siden loven om DIS trådte i kraft i 1989, er Danmark blevet bedt om at lave loven om, så fri forhandling og normale faglige rettigheder igen bliver tilladt om bord på danske skibe.

Det er FN's arbejdsorganisation, ILO, der har stået bag kravene til Danmark. Men hidtil er intet lavet om.

Det er heller ikke lykkedes 3F at få ændret DIS-loven trods talrige forsøg; retssager om udenlandske søfolk, der er kommet i klemme på danske skibe og en storstilet kampagne i 2003.

I 2004 og igen i 2008 afviste Arbejdsretten 3F, da forbundet forsøgte at få rejst sager om diskrimination af polske søfolk. Arbejdsretten mente ikke, at den var det rette sted at føre en sådan sag, og afviste i øvrigt at sende sagen til juridisk vurdering i EU på trods af opfordringer fra LO.