Priserne falder igen
Om et halvt år er det kun flæskestegen, der koster væsentligt mere end den gjorde før fødevarekrisen. Priserne vil falde betragteligt, mener ekspert.
((Ill. fra Danmarks Statistik)) Bang. Sidste efterår svingede fødevarepriserne op med otte procent, og her har de ligget skyhøjt siden. Men skal man tro eksperterne, er der håb.
- Priserne stiger altid væsentligt hurtigere, end de falder, men i løbet af et halvt år, tror jeg, de er tilbage omtrent, hvor de var. Man kan allerede se, at nogle priser er faldet en smule siden foråret, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut
I Landbrugsrådet tror cheføkonom Leif Nielsen kun på et lille fald.
- Men på sigt vil lønningerne stige mere, end maden har gjort, og derfor vil det ikke længere mærkes, siger han.
Desværre er de enige om, at kødpriserne er på vej op, særligt på svinekød.
- Det sidste år har man kunnet købe svinekød til mindre, end det kostede at producere. Så skruer svinebønderne ned for produktionen og så stiger prisen, siger Henning Otte Hansen.
Coop, der ejer Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta vil ikke love sænkede priser lige nu på andet end mel, der allerede er faldet lidt, men forhandler med deres leverandører om næste års kontrakter.
- Vi kommer med et kraftigt signal om, at de skal sætte priserne ned, nu da råvarepriserne begynder at falde, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.
Dansk Supermarked med Bilka, Føtex og Netto vil ikke kommentere næste års priser.
Her forsvinder dine penge hen
Brød
Hvedebrød, 1 kg:
August 2007 kr. 18.00
Februar 2008: kr. 20,80
Rugbrød, 1 kg:
August 2007 kr. 15,90
Februar 2008: kr. 17,90
Priserne på korn steg til over det dobbelte på verdensplan på grund af dårlig høst og høje olieprisen, der gav efterspørgsel på bioenergi, der blandt andet fremstilles af korn.
Men i Danmark steg brød tre-fire gange mere, end det skulle have gjort, hvis det kun skyldtes højere kornpriser – og næsten dobbelt så meget som i nabolandene. Brødproducenterne var nemlig skyld i 30-40 procent af prisstigningen og supermarkederne i 20-30 procent.
Konkurrencestyrelsen har ikke kunnet finde kartelaftaler på området, men er bekymrede for den manglende konkurrence mellem møller og de kun to danske brødproducenter, der sidst har meldt ud, at selvom kornpriserne nu falder, vil de ikke lade priserne følge med .
Mælk
Billigmælk,1 l:
August 2007: kr. 4,50.
Februar 2008: kr. 5,80
Dagfrisk mælk, 1 l:
August 2007: kr. 6,50.
Februar 2008: kr. 7,25
Økomælk, 1 l:
August 2007: kr. 6,85.
Februar 2008: kr. 7,60
En tredjedel. Så meget steg billigmælk, fordi de tyske bønder, der plejede at kunne levere pludselig kunne sælge til højere pris hjemme. Økomælk blev 11 procent dyrere, fordi Arla betalte mere til bønderne for at lokke flere til at producere økologisk og ikke gå over til de små mejerier.
Arla tog noget af udgiften selv, men supermarkederne lagde næsten lige så meget til, sandsynligvis fordi økologi blev populært. Den almindelige dagfriske mælk røg op med 13 procent, der primært gik til bønderne, fordi mælkepriserne på verdensplan steg bl.a. fordi kineserne fik flere penge mellem hænderne og efterspurgte mælkepulver.
Smør
Smør, 250 g:
August 2007: kr. 11,50.
Februar 2008: kr. 13,00
Kærgården 250 g:
August 2007: kr. 10,25.
Februar 2008: kr. 11,80
Verdenspriserne på smør steg på grund af større efterspørgsel og små lagre, og de danske priser fulgte med.
Kilde: Konkurrencestyrelsen, Landbrugsrådet, Fødevareøkonomisk Institut