Det føltes som at være i fængsel
Ruben Jürgens blev sat til at arbejde fem måneder i træk i op til 14 timer om dagen hos landmand Ivan Knudsen fra Them. Men den estiske landbrugselev fik ikke så meget som én krone for overarbejdet. Når han endelig havde fri, boede han i en kold campingvogn uden toilet.
Skovlen gnavede i de bare hænder, og sveden silede ned af kinderne.
Men arbejdet med at grave ud til fundamentet til en ny bygning på gården skred fremad som en femårsplan i Rusland, mente konen på gården:
- Du er sløv og langsom, hvæsede hun og tog skovlen fra sin dengang 21-årige estiske landbrugspraktikant Ruben Jürgens.
Den danske gårdmandskone Anne Knudsen smed dog hurtigt skovlen igen. Jorden var for hård at hugge i for hende, og hun forlod straks gravearbejdet uden et ord.
Sammen med sin storebror levede den nu 26-årige ester i otte måneder med daglige ydmygelser og trusler om fyring på en gård ved Them sydvest for Silkeborg.
Han glemmer aldrig, hvad de blev udsat for, efter at de i 2001 forlod fattige kår i Estland med drømmen om at tjene mange penge i det venligtsindede Danmark.
Ruben skulle ifølge sin kontrakt med landmanden ikke arbejde mere end otte timer om dagen, men han blev sat til at knokle i op til 14. Og han arbejdede endda i 152 dage i træk uden en eneste fridag.
Ruben skulle have 66 kroner for hver time, han arbejdede over, men fik aldrig så meget som én krone. I en enkelt måned havde han arbejdstøjet på i over 300 timer, så hans faktiske timeløn nåede ned på 23 kroner - før skat. Eller det halve af praktiklønnen efter dansk overenskomst.
- Jeg er ikke bange for at arbejde meget, men jeg vil ikke bare udnyttes. Hvis jeg havde vidst, jeg skulle arbejde så mange timer for så lidt, var jeg aldrig taget til Danmark. Jeg havde næsten ikke fri, og det føltes som at være i fængsel, husker han og kigger på sine ru hænder.
Toilet bag et træ
Ifølge kontrakten bestod Rubens job i at passe grise, men reelt arbejdede landbrugseleven stort set kun som arbejdsmand på gårdens byggeri. Og når dagens arbejde var overstået, var det tid til at nyde livet i en kold campingvogn.
For det værelse indenfor på gården, som Ruben skulle bo i ifølge kontrakten, viste sig at være en hvid campingvogn, som han skulle dele med sin bror. Vognen havde hverken wc eller varmt vand, så et brusebad var en by i Rusland for Ruben og toilettet en stub bag et træ i den nærliggende skov.
Dertil kom, at det var isnende koldt i campingvognen om vinteren. Selv om brødrene klagede over, at de frøs, måtte de for egne penge købe en sovepose, som de kunne ligge i under dynen.
- Det var en stor skuffelse, at vores værelse var en campingvogn. Forholdene var helt klart værre end hjemme i Estland, hvor vi havde fået et ordentligt sted at bo, siger Ruben og ryster på hovedet.
Fyret da han ville på indkøb
De to brødre spiste aldrig sammen med landmanden og hans kone på gården. Esterne skulle selv sørge for at lave mad i campingvognen. Problemet var bare, at de ofte ikke kunne få fri til at cykle de syv kilometer ned til supermarkedet for at købe ind.
- Selv om vi ikke havde mere mad, fik vi bare at vide, at vi skulle gøre arbejdet færdigt, før vi kunne købe ind. Når vi var færdige, havde butikken lukket, forklarer Ruben.
I en friweekend insisterede Ruben på at cykle til supermarkedet, fordi køleskabet i campingvognen var tomt. Det kostede ham en fyreseddel.
- "Nu arbejder du ikke for os mere, og du skal aldrig komme tilbage til området. Du kan bare tage hjem til Estland," sagde konen på gården til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Vi havde ingen venner, og det er ikke nemt at være i et nyt land, når man ikke kan sproget, forklarer esteren.
Ruben ringede til det firma, som havde formidlet kontakten til landmanden. Firmaet skaffede ham arbejde hos en dansk landmand på Hobro-egnen, hvor esteren i dag har ansvar for 125 malkekøer.
- I dag har jeg fået danske venner, som jeg går i biografen og til bowling med. Nu er jeg glad for at være i Danmark - det var jeg bestemt ikke tidligere, siger han på næsten perfekt dansk.
Landmand: Intet at komme efter
Som beskrevet andetsteds i bladet (side 8) har 3F Mariager Fjord nu lagt sag an mod landmandsparret Ivan og Anne Knudsen. Forbundet kræver 76.000 kroner til Ruben Jürgens for manglende overarbejdsbetaling og feriepenge.
Ivan Knudsen afviser beskyldningerne og forklarer, at Ruben blev fyret, fordi han ikke ville lave noget og ikke mødte op.
- Vi mener helt bestemt, han blev behandlet ordentligt. Vi boede også selv i campingvogn uden varmt vand og toilet, siger landmanden fra Them.