Virksomheder lukker munden på ansatte

Grundloven sikrer ytringsfrihed. Alligevel kan arbejdsgivere forbyde ansatte at udtale sig til pressen. Men der er vidt forskellige regler fra virksomhed til virksomhed.

Ansatte i transportkoncernen Arriva må for eksempel ikke udtale sig til pressen, medmindre det er godkendt af virksomhedens kommunikationsafdeling. (Foto: Scanpix)

Syv om at tie eller tale

Her er en række eksempler på, hvor tavshedspligten kan brydes eller skal overholdes.
Eksemplerne er vejledende, og 3F's juridiske sekretariat råder til altid at tage kontakt til din 3F-fagforening, hvis du er i tvivl.

1. Hvis chefen lægger an på medarbejdere.

Her kan der være tale om chikane, og det er en sag for fagforeningen og eventuelt den øverste topledelse. Men ikke for pressen. Hvis du går til pressen, kan du blive bortvist for illoyal optræden.

2. Hvis firmaet er tæt på fallit.

Det er ikke din opgave at gå til pressen og oplyse om økonomiske problemer i dit firma. Det kan skade virksomheden, og den form for illoyalitet kan betragtes som fyringsgrund.

4. Hvis der er risiko for farlige udslip.

Hvis du arbejder på en fabrik, der har at gøre med farlige kemikalier, og du opdager, at ledelsen ser gennem fingre med risiko for farlige udslip uden at gøre noget, bør du reagere. Men ikke i pressen i første omgang. Gå i stedet til din fagforening, og få den til at kontakte de rette myndigheder.

4. Hvis dit udstyr er farligt.

Er din og kollegaens lastbil eller bus i stykker? Eller mangler maskinerne på din virksomhed afskærmninger på trods af påbud eller gentagne diskussioner med ledelsen? Så gå til din fagforening, og lad den reagere med tip til Arbejdstilsynet og eventuelt pressen.

5. Hvis der foregår noget kriminelt.

Hvis du opdager, ledelsen i dit firma gør noget strafbart - for eksempel bruger illegale arbejdere eller svindler med fragtpapirer og køreskiver - så gå til din fagforening, og lad den kontakte myndighederne. Du har pligt til at reagere, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning at gå til pressen.

6. Hvis der er strejke.

Hvis I strejker, og strejken er overenskomststridig, kan I vælge en talsmand eller lade tillidsrepræsentanten udtale sig, når pressen spørger. Når der er strejke, "skylder" man selvfølgelig en forklaring, også til pressen. Men ikke fra alle; lad tillidsrepræsentant eller talsmanden udtale sig.

7. Hvis arbejdsmiljøet er elendigt eller ulovligt.

Hvis du er i fare for at blive slidt ned af jobbet, eller hvis dine kolleger bliver syge på stribe af arbejdet, så gå til din fagforening. Udtalelser til pressen kan skade dig selv, fordi dit firma kan betragte dig som illoyal.

På trods af Grundlovens ord om, at censur aldrig må indføres på ny, kan danske virksomheder forbyde deres medarbejdere at udtale sig til tv, radio eller aviser.

Ansatte i transportkoncernen Arriva må for eksempel ikke udtale sig til pressen, medmindre det er godkendt af virksomhedens kommunikationsafdeling.

Kommunikationsdirektør i Arriva Jan Wildau oplyser, at selskabet i ny og næ har sager om brud på reglerne, men at der dog ikke er sket fyringer på den baggrund.

Til gengæld er Arrivas regler strenge i sammenligning med, hvad 3F'ere andre steder er udsat for. Men der hersker vidt forskellige regler for, hvad ansatte på danske virksomheder må sige til medierne og hvornår.

Det viser en mini-rundspørge til kommunikationsafdelingerne i store virksomheder som Falck, LEGO, Skov- og Naturstyrelsen, Danfoss, NCC, Coop og Arla.

Forskellige regler

Blandt de nævnte firmaer er det kun LEGO, der stiller samme krav som Arriva om, at ansattes kommunikation med pressen skal gå gennem kommunikationsafdelingen.

- Det skyldes dels hensynet til den enkelte medarbejdere og hensynet til konkurrenceforhold, nye produkter og kampagner med videre, oplyser LEGO's kommunikationschef Charlotte Simonsen.

De andre nævnte virksomheder har en pressepolitik, der minder om reglerne hos byggekoncernen NCC:

- Vi har en tommelfingerregel. Den lyder kort, at man selvfølgelig udtaler sig om det, man har ansvaret for og om det, man har forstand på. Der er ytringsfrihed i Danmark, og vi har ikke nogen skriftlig politik. Men der er selvfølgelig ting man ikke må snakke om, når man er ansat i en børsnoteret virksomhed, forklarer Niels Møller, der er pressekoordinator hos NCC.

Næsten samme forklaring kommer fra Coop Danmark:

- Kort beskrevet må Coop's medarbejdere udtale sig om det, de er ansvarlige for og ved noget om. For kasseekspedienten eller lagerarbejderen betyder det, at de må fortælle om, hvordan det er at være ekspedient eller lagerarbejder, fortæller informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

Regler er lovlige

Advokat i 3F Karin Mette Thomsen oplyser, at dansk lovgivning ikke forhindrer censur mod ansatte i danske virksomheder.

Som ansat har man nemlig pligt til at være loyal overfor sin arbejdsgiver og som hovedregel også tavshedspligt, uanset om man har skrevet under på det eller ej.

- En chauffør, industriarbejder eller murer må gerne udtale sig til journalister som privatperson om arbejdet i almindelig. Men man går ikke til pressen for at få løst et problem. I stedet løser man problemet internt på virksomheden. Men der er ikke nogen præcis grænse for, hvad man må eller ikke må sige om forholdene på sin arbejdsplads forklarer advokat i 3F Karin Mette Thomsen.

Kun få retssager

Ifølge 3F-advokaten er der kun ført ganske få retssager om ansatte, der har været en tur i medierne og fortælle om forhold på deres arbejdspladser, og som efterfølgende er blevet fyret, stævnet eller chikaneret af ledelsen.

- Men det kan blive nødvendigt at gå til andre og fortælle om forhold på virksomheden. Hvis man for eksempel opdager, at ledelsen er i gang med noget kriminelt, bør man gå til sin fagforening og til politiet. Men ikke til pressen i første omgang, siger Karin Mette Thomsen.

For tillidsvalgte er der dog videre rammer for, hvad man må sige. Tillidsfolk taler nemlig på vegne af deres kolleger.

- Men også for tillidsvalgte er det klogt at være i tæt kontakt med sin fagforening om, hvad der bliver sagt, og om, hvem, der siger hvad, siger Karin Mette Thomsen.