Michael ser kollegaerne forsvinde fra vejene
Flere og flere danske lastbiler får udenlandske nummerplader på, så transportfirmaerne kan bruge billige udenlandske chauffører i stedet for danske.
Chauffør Michael Eriksen oplever, at der kommer flere og flere danskejede lastliber med udenlandske nummerplader på de danske veje. ((Foto: Niels Åge Skovbo)) Chauffører køres af banen
For få år siden gik mange raske drenges drømme i opfyldelse, når det store kørekort var i hus, og jobbet som eksportchauffør bragte løn og oplevelser hjem fra den store verden.
I dag overtager chauffører fra Tyskland og Østeuropa danske job i tusindtal. Det sker både her-hjemme og på Europas veje, hvor store danske transportfirmaer er med til at sætte brugen af uden-landske chauffører i system - ofte med tvivlsomme og ulovlige me-toder, der truer med at sende et helt erhverv i bakspejlet. Fagbladet 3F ser nærmere på snyderiet på landevejen.
Klokken er halv seks om morgenen, kaffekoppen fra tankstationen er fyldt, og Gnags spiller fra radioens P4 i chauffør Michael Eriksens førerhus.
Selvom det er en god morgen, og Michael Eriksen suser ned ad den jyske motorvej i sin lastbil, så er der noget, der nager ham og ødelægger hans gode humør.
Ud gennem forruden på lastbilen kan han hver dag se, at der kommer flere og flere danskejede lastbiler med udenlandske nummerplader på de danske veje.
- Dér kører der en lastbil fra et af de helt store danske transportfirmaer. Selvom de skilter med et stort dannebrogsflag, har de stort set ingen danske chauffører ansat, bemærker Randers-chaufføren Michael Eriksen.
Den 47-årige familiefar har været i transportbranchen i snart 30 år, og han er meget bekymret over den udvikling, han kan se på vejene.
- Dér har vi en lastbil fra en anden af de store vognmænd. Jeg tror ikke, at de har mere end fem danske chauffører tilbage i firmaet, selvom de har omkring 500 lastbiler. Resten bliver kørt af udenlandske chauffører.
Kører for billige penge
En tur ned ad motorvejen afslører, at mange af lastbilerne på vejen har store logoer fra danske transportfirmaer på siden. Men et blik på nummerpladen fortæller, at bilen kører efter udenlandske tariffer, selvom de kører i Danmark. På nummerpladerne står der ofte D for Tyskland eller PL for Polen.
- Det er frustrerende for os andre, der godt vil have ordentlige forhold, at de bare kan indregistrere lastbilen syd for grænsen og så hyre en chauffør for næsten ingen penge. Det er umuligt for danske chauffører at konkurrere med. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre ved det, siger Michael Eriksen.
For få år siden var der få lastbiler på udenlandske plader. Og de, der var, fragtede gods mellem Danmark og resten af Europa. I dag kører der mange lastbiler permanent i Danmark.
- Det er social dumping, når de får udenlandske chauffører til at køre for billige penge. Det bryder jeg mig ikke om, siger Michael Eriksen.
Imens drøner en lastbil fra et kendt dansk transportfirma forbi på Flensborg-plader. Stort set alle deres lastbiler kører på udenlandske plader med udenlandske chauffører, fortæller Michael Eriksen.
- De store transportvirksomheder tjener gode penge. Det er dem, der skummer fløden. Arbejdsgiverne siger, at de gør det, fordi de mangler arbejdskraft. De burde i stedet hyre udenlandske chauffører til de danske lønninger, det ville være helt i orden. Men de udnytter situationen til at presse lønnen.
Trist for en god branche
Michael Eriksen har sammen med nogle hundrede chauffører fra hele landet besluttet at gøre et forsøg for at redde deres branche.
Flere år i træk har de lavet "aktionsuger", hvor de på den ene side snakker med de udenlandske chauffører på rastepladser og forsøger at få dem til at melde sig ind i 3F. Og samtidig forsøger de at presse transportfirmaerne til at tegne overenskomster, så de udenlandske chauffører får en dansk løn.
- Men der skal ske noget drastisk, ellers tror jeg sgu ikke, der er ret mange danske chauffører tilbage om få år. Det er trist, for jeg synes egentlig, at det har været en god branche.
Selv har Michael Eriksen job hos stålgrossisten Lemvigh-Müller i Randers, hvor han også er tillidsrepræsentant. Han understreger, at hans frustration over branchen er hans egen holdning og ikke firmaets.
Hos Lemvigh-Müller får de cirka 50 chauffører en god løn og bliver ikke presset som chaufførerne hos de store transportfirmaer, oplyser Michael Eriksen.
- Men jeg har sagt til mine to drenge, at de skal holde sig langt væk fra den branche. For det eneste, der er tilbage, er et stort pres og en lav løn.
Chauffør Michael Eriksen oplever, at der kommer flere og flere danskejede lastbiler med udenlandske nummerplader på de danske veje.
Lastbiler med DK-plader får baghjul
På fem år er andelen af danske lastbiler iført danske nummerpla-der, der krydser grænsen til Tysk-land eller Sverige, blevet halveret.
I 2003 havde næsten halvdelen af lastbilerne på vej over grænsen danske nummerplader. I dag er det under hver fjerde. Omvendt er 62 procent af de lastbiler, der krydser grænsen, nu fra Tyskland eller Østeuropa. Det er næsten en for-dobling i forhold til i 2003.
Omkring hver fjerde af de uden-landske lastbiler er imidlertid ejet af danske firmaer. Danske vogn-mænd har flyttet 3.598 lastbiler på udenlandske plader de senere år.
Det er vognmændene i ITD (In-ternational Transport Danmark), der har målt tallene.
3F: Erhverv bliver smadret
Ifølge ITD’s underdirektør Poul Bruun er det først og fremmest høje personskatter, mangel på kva-lificeret arbejdskraft, danske sær-regler og nye markeder, der får danske vognmænd til at etablere sig i udlandet.
3F’s Transportgruppe ser om-vendt tallene som et tegn på, at vognmændene er ved at smadre dansk transporterhverv.
I 3F’s øjne er stigningen i biler på udenlandske plader, der krydser grænsen til Danmark, et tegn på ulovlig brug af udenlandske chauf-fører til dumpinglønninger i for-bindelse med transporter internt i landet.