Tugthusloven

Danmark har tidligere haft en lov mod eksklusivaftaler. I 1929 indførte Venstre-regeringen under Madsen Mygdal et forbud mod kollektive aftaler, som "på uberettiget måde begrænser den enkeltes frie adgang til erhverv eller arbejde" - det vil sige både eksklusivaftaler og faglige blokader.

Baggrunden var Kolindsund-konflikten på Djursland. En gruppe lodsejere havde meldt sig ud af arbejdsgiverforeningen for at "stå friere i lønforhandlingerne", og det lykkedes at presse landarbejderne ned i løn, fordi under 25 procent af dem var organiserede. Men i 1923 indledte de en strejke, der både gjaldt bedre arbejdsforhold og retten til at organisere sig.

I begyndelsen klarede lodsejerne sig med uorganiseret arbejdskraft, men De samvirkende Fagforbund (LO) satte ind med en sympatiblokade, som fortsatte indtil 1926, da den blev kendt ulovlig i Højesteret. Tre år senere lykkedes det så Venstre at få vedtaget "tugthusloven", som den blev døbt i arbejderkredse. Loven blev ophævet i 1937, da regeringsmagten var tilbage hos Stauning og Socialdemokraterne.