Valgfrihed for arbejdsløse giver bedre aktivering
Aktiverings-politikken er en skandale, og Inger Støjbergs plan er alt for slap til at løse problemerne.
Inger Støjberg har indledt et lille opgør med sine egne og Claus Hjorts hundredvis af alt for firkantede og tåbelige regler. Men det er slet ikke nok.
De fleste ledige bliver sendt på mange meningsløse jobsøgningskurser. Men mange af dem er i forvejen glimrende til at søge arbejde! På kurserne bliver de ofte sat til at finde deres "indre fugl", kaste med æg ned ad en trappe, lægge 7-kabale på computer eller analysere Hitlers og Napoleons underskrifter. Det er skørt og bringer ikke folk tættere på et job.
Tilpas aktivering til den enkelte
Aktiveringen skal i stedet tilpasses den enkelte person, så vedkommende får større chancer for at komme i job igen. Derfor bør enkelte arbejdsløse selv bestemme, hvilken retning den første aktivering skal have.
SF mener, at den arbejdsløse skal kunne vælge mellem tre muligheder: 1. Efteruddannelse/omskoling 2. arbejde/aktivering på en arbejdsplads eller 3. effektiv jobsøgning. De nærmere detaljer om indholdet skal så aftales med jobcentret eller a-kassen.
I SF tror vi, at det vil være et kæmpe fremskridt, hvis a-kasserne får ansvaret for de arbejdsløse i de første ni måneder. A-kasserne kender medlemmerne, arbejdsgiverne i området og uddannelsesmulighederne, og a-kasserne skal selvfølgelig have penge for deres indsats. De skal bl.a. lave den første handleplan med første aktivering, som fremrykkes til efter 6-9 måneders ledighed. Desuden skal uddannelses-rettighederne forbedres meget.
Discount-aktivering
Det er især VK-regeringens og Dansk Folkepartis eget dårlige refusions-system, der skaber discount-aktiveringen. Billig aktivering på samlebånd belønnes af staten: Kommunerne får 75 % refusion af dagpengene, når den ledige er aktiveret, og kun 50% hvis vedkommende ikke er. I stedet bør refusions-procenten være ens.
Inger Støjberg har indledt et lille opgør med sine egne og Claus Hjorts hundredvis af alt for firkantede og tåbelige regler. Men det er slet ikke nok. Planen er så lille, at det svarer til, at en person har stjålet 100 kroner, men kun indrømmer at have taget 10 kroner.