Løkkes panikplan
Vælgerne mister tilliden til Løkkes økonomiske evner, og det forstår man godt, for der skal en krøllet hjerne til for at se logikken i hans genopretningsplan.
Løkkes genopretningsplan virker på så mange områder som en ren panikplan - og set i det lys er det helt naturligt, at vælgerne er ved at mistet tilliden til Løkkes økonomiske kompetencer. Det er stort set aldrig sket før, at vælgerne mener, at en socialdemokratisk leder vil være lige så god til at håndtere den økonomiske politik som en borgerlig leder. Men efter at både regeringen og oppositionen nu har fremlagt deres planer for at genrejse dansk økonomi, er det nu et faktum, at Thorning bliver anset som lige så kompetent som Løkke til at klare landets økonomiske udfordringer.
Der er sikkert flere forklaringer på dette historiske skift. Regeringens flip-flop kurs under finanskrisen, med den ene dag at opfordre til at svinge Dankortet så vi kan forbruge os ud af krisen, for så den næste dag at fremlægge dramatiske besparelser fordi vi nu skal spare os ud af krisen, har helt sikkert indflydelse på vælgernes manglende tillid. En anden forklaring skal findes i at regeringens genopretningsplan mest af alt minder om en panikhandling fra Løkkes side.
En tyv om natten
Løkkes forgænger, Fogh, udtalte i starten af sin regeringstid at tiden, hvor politikerne kom som tyve om natten og præsenterede befolkningen for store politiske beslutninger, er slut. Borgerne skal derimod bearbejdes i årevis, før de er klar til større forandringer. Det er ikke ligefrem den filosofi Løkke kan beskyldes for at være tilhænger af. Uden nogen som helst forvarsler har han fremlagt en spareplan, som fuldstændig rent rammer stort set alle fattige grupper i landet.
Men Løkkes spareplan kommer ikke blot som en tyv om natten for mange danskere, hans argument for at gennemføre den fremstår også som ulogisk for de fleste. Stort set ingen almindelige mennesker har en jordisk chance for at forstå, hvad der mere konkret ligger i, at vi skal overholde EU's konvergens krav.
Og helt skørt bliver det, når man i aviserne – og tilmed de borgerlige – kan læse, at EU slet ikke forlanger, at vi i huj og hast lever op til deres konvergens krav. Løkkes belæg for at lave så dramatiske og pludselige forandringer for store grupper i samfundet er dermed både usandt og sort snak i rigtig mange danskeres øjne.
Skuffeplan
På flere andre områder lugter hans plan af panik. Først og fremmest er det svært at forestille sig, at DF vil lægge stemmer til spareplanen, før ulands- og udlændingepenge kommer på forhandlingsbordet som erstatning for besparelserne på folkepensionen og et par andre af områderne. Man kan derfor undres over, at Løkke lægger op til så omfattende og ømtålige besparelser, når de ved, de ikke kan samle 90 mandater?
Og hvad gør han så, når han har fundet en løsning med DF? Han kan ikke åbne forligene, der er indgået med oppositionen op før efter et valg. Men den aktuelle virkelighed, hvor vælgerne flygter fra V og K, gør det ikke muligt for Løkke at tage et hurtigt valg. Så den genopretningsplan han som et lyn fra en klar himmel præsenterede for danskerne, og som skulle forhandles hurtigt igennem, så vi kan leve op til EU's krav, kan risikere at skulle ligge i skuffen til Løkke igen kan skimte gode meningsmålinger.