Brug ulandsbistanden effektivt
Kommentar: Danmark bør arbejde for demokrati fra neden og
gøre en indsats for at få fattige i rigtigt arbejde - med rettigheder.
Antallet af kernearbejdere - det vil sige arbejdere med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet – falder. Den danske bistand bør derfor satse på at bruge til beskæftigelse i den formelle sektor, mener 3F's internationael sekretær Sune Bøgh.
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil skære 600 millioner kroner af næste års udviklingsbistand. Pengene skal i stedet bruges til at købe klimakreditter, så Danmark kan nå sine mål i Kyoto-aftalen.
Det er en fordel for dansk erhvervsliv, men en ulempe for de mennesker og lande, der med ulandsbistanden får hjælp til selv at skabe sig en bedre fremtid.
Ulandsbistanden er i forvejen er blevet beskåret under Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode, og der er absolut ikke brug for flere nedskæringer.
De globale udfordringer, vi står overfor, når det gælder fattigdom og manglende demokrati, er så store, at de ikke kan ignoreres. Det vil komme hele kloden til gode – inklusive os i Danmark – hvis vi tager hånd om problemerne, mens tid er.
Til gengæld kan der være god grund til at diskutere, hvordan vi bedst gør en indsats i ulandsbistanden. Hvor skal pengene bruges?
Afrika i centrum
Logisk og moralsk bør den danske bistand ikke mindst skal gå til Afrika, der har de største fattigdomsproblemer.
Danmark har de nødvendige ressourcer til at være med til at skabe demokrati, politisk frihed, social retfærdighed og tryghed for alle.
Men skal dette gøres, er vi også nødt til at se på en anden udvikling i det globale samfund. Antallet af kernearbejdere - det vil sige arbejdere med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet – falder.
Styrk fast arbejde
Der er en vækst i den uformelle sektor både globalt, men også i Europa. Den uformelle sektor udgør i mange udviklingslande mere end 50 procent, og i Europa er den ved at være på 15 procent.
For gennem fast beskæftigelse øges muligheden for indtjening. Og kobles den med uddannelse, er der chance for at skabe et bæredygtigt arbejdsmarked.
Det er betingelsen for et bedre og mere stabilt samfund.
b Det vil som et ekstra plus gøre, at staternes indtægter kan øges via skatter, så infrastruktur, sundhedsvæsen, uddannelsesinstitutioner og faglige rettigheder kan fremme bedre leve- og arbejdsvilkår for milliarder af mennesker. Og det vil føre til demokrati og en mere social retfærdighed.
Bistanden kan også bruges til at sikre de cirka 250 millioner børnearbejdere en uddannelse, så børnearbejde fremover kan undgås. Det vil derved også kunne undgås, at de efterfølgende får beskæftigelse i den uformelle sektor, fordi de ikke har uddannelse.
Ved at bruge penge på at skaffe beskæftigelse, sikrer vi endvidere, at den sociale uro, der er i mange lande og som kan være med til at skabe terrorisme, ligeledes minimeres.
Kampen mod enevældet
Et andet område, der selvstændigt bør fokuseres på, er demokrati. Vi har enevældige konger i Swaziland og Nepal. Vi har afrikanske statsledere blandt andet i Zimbabwe, der koncentrerer magten omkring præsidenten, så de er tæt på at være diktatorer. Og vi har lande med manglende demokrati, som Kina og Vietnam.
Her bør vi satse på, at få skabt en politisk, demokratisk udvikling gennem dialog med disse landes faglige organisationer, ngo’er og kirkelige organisationer. En dialog, som vi bør støtte ved at sikre, at der er kapacitet, evne og mulighed for at tage den kritiske dialog med disse regimer, så blandt andet FN’s menneskerettigheder og ILO’s faglige rettigheder bliver grundlæggende elementer i demokratierne.