Faglige topfolk anholdt

Zimbabwes præsident Robert Mugabe fortsætter forfølgelse af alt, hvad der ligner opposition.

Anholdelserne er endnu et tegn på undertrykkelsen af alt, hvad kan betragtes som politisk opposition i landet, siger Bo Kærsager, regionalkoordinator ved SiD's projekter i det sydlige Afrika.Anholdelserne er endnu et tegn på undertrykkelsen af alt, hvad kan betragtes som politisk opposition i landet, siger Bo Kærsager, regionalkoordinator ved SiD's projekter i det sydlige Afrika.

Zimbabwes præsident Robert Mugabe fortsætter med at undertrykke alt hvad der blot kan ligne opposition mod hans styre.

Mandag eftermiddag blev ni højtstående fagforeningspersoner anholdt i Zimbabwes hovedstad Harare. Blandt de anholdte er generalsekretæren for ZCTU, det uafhængige zimbabwiske LO, Wellington Chibhebhe.

Fagforeningsmedlemmerne blev anholdt under et årsmøde i ZCTU, oplyser den frie fagbevægelses verdensorganisation ICFTU.

Der er ingen oplysninger om baggrunden for anholdelserne. En mulighed er, at en stribe civile grupper med støtte fra ZCTU havde erklæret dags generalstrejke i går, tirsdag. En anden, at generalsekretær Chibhebhe i et interview for nylig har beskyldt regeringen for øget undertrykkelse af fagbevægelsen og at der sættes lighedstegn mellem opposition og ZCTU.

Det er også uklart, om der er rejst sigtelser og i givet fald hvilke mod de ni fagforeningsfolk.

Arrestationerne kommer på et tidspunkt, hvor Zimbabwes økonomi er i frit fald og millioner af mennesker sulter. Regeringen påstår problemer skyldes international boykot, mens det både nationalt og internationalt hævdes, at det er regeringens politik og såkaldte landreformer, der er skyld i tragedien.

Det regerende ZANU-PF-parti har de senere år mødt voksende opposition fra ikke mindst MDC - Movement for Democratic Change. I foråret 2002 tabte MDC's leder, den tidligere fagforeningsleder Morgan Tsvangirai således kun knebent til Mugabe ved præsidentvalget. Flere uafhængige observatører fastslog, at valget ikke gik retfærdigt til.

Titusinder i generalstrejke

- Anholdelserne forleden er vel endnu et tegn på undertrykkelsen af alt, hvad kan betragtes som politisk opposition i landet, siger Bo Kærsager, regionalkoordinator ved SiD's projekter i det sydlige Afrika.

- Man kunne fristes til at tro, at ZANU-toppen regner med at oppositionen er koncentreret omkring MDC og ZCTU. I hvert fald bliver de fagforbund, vi samarbejder med i Zimbabwe, ikke jagtet helt så meget.

ICFTU oplyser af titusinder deltog i generalstrejken. Mange valgte imidlertid af frygt for repressalier fra den stadigt mere pressede regering at passe deres arbejde.

Oplysningerne om arrestationerne har ikke kunnet bekræftes af andre kilder end ICFTU.