30.000 var i fare for at miste efterlønnen
Havde regeringen fået sine dagpengeændringer igennem, var 30.000 i fare for at miste efterlønnen, viser nyt notat fra LO.
LO skønner, at den samlede effekt af forslagene på efterlønnen ville være, at cirka 30.000 personer ville miste efterlønnen de næste 10 år.
(Arkivfoto) Havde regeringen fået magt, som den havde agt, ville mindst 30.000 danskere være i fare for at miste efterlønnen. Det viser et notat fra LO, som blev udsendt fredag eftermiddag.
Efter at Finansminister Lars Løkke Rasmussen sent fredag eftermiddag kastede håndklædet i ringet og opgav at skære ned i dagpengene, kan de nu i stedet ånde lettet op.
Notatet fra LO kortlægger, hvordan begrænsningerne ville ramme efterlønnerne.
Godt 8.900 havde midt i 2007 været ledige i mere end to år. Med en dagpengeperiode på kun to år, ville de ikke alene blive smidt ud af dagpengesystemet, men samtidig miste retten til efterløn.
For at få efterløn igen, skal de opfylde mindst to regler: De skal fortsætte med at betale til a-kasse og efterløn, og de skal genoptjene retten til dagpenge.
Midt i 2007 var ledigheden næsten lige så lav som nu. Under normale omstændigheder ville godt 15.200 blive ramt af begrænsningen på to år.
Samtidig ville de strammere krav til at genoptjene dagpengeretten ramme 2.000 personer om året - eller 20.000 over en 10-årig periode. I alt godt 35.000 personer.
LO regner med, at personer der ikke kan få dagpenge, også stopper med at være medlem af en a-kasse. Men nogle vil alligevel fortsætte med at betale medlemskab af a-kasse og senere optjene dagpengeret igen. LO skønner, at den samlede effekt af forslagene på efterlønnen ville være, at cirka 30.000 personer ville miste efterlønnen de næste 10 år.
Katastrofen er afværget, da regeringen blev presset til at opgive forringelserne.
Se LO's beregning her
Se LO's beregning her