Man dræber da fagligt aktive
Hvorfor ikke bare sætte en skydeskive på de fagligt aktive? Mord på besværlige fagforeningsfolk i ulande har ingen konsekvenser.
Metoderne veksler: En bil kører rundt om hjørnet og direkte ind i fagforeningens formand og forsvinder i mørket en tilfældig mandag aften. Gerningsmænd dukker op og skyder ofret ned på åben gade - som det skete for Gilbertp Soto, der i 2004 ville støtte lastbilchaufførernes faglige arbejde i Mellemamerika.
Ukendte gerningsmænd pumpede en regn af kugler ind i Pedro Zamoras bil. Han kastede sig ned for at beskytte sine børn, men blev selv dræbt på stedet.
Dagen var den 17. januar, og stedet var Puerto Quetzal i Guatemala.
Årsagen?
Pedro Zamora var formand for havnearbejderne i byen og ledende figur i arbejdernes krav om bedre arbejdsforhold.
Stop dit arbejde eller dø
I nabolandet Honduras oplever tekstilarbejderen og fagforeningsformanden Fabia Gutierrez i øjeblikket, at hun og hendes datter systematisk bliver truet på livet.
Stop dit faglige arbejde eller du er død, lyder budskabet.
Eksemplerne er langt fra enestående: Der foregår en veritabel klapjagt på fagligt aktive på alle kontinenter.
Et tilfældigt nedslag i aktuelle sager viser trusler og mord i lande som Filippinerne og Colombia. I Guinea blev to dræbt under en generalstrejke i sidste uge.
I Gaza blev næstformanden for Palæstinas LO, Rasem al Bayari, angrebet med to raketter i sit hjem mandag morgen. Huset blev delvist smadret, men Bayari og hans familie overlevede.
En bil forsvinder i mørket
Metoderne veksler: En bil kører rundt om hjørnet og direkte ind i fagforeningens formand og forsvinder i mørket en tilfældig mandag aften. Gerningsmænd dukker op og skyder ofret ned på åben gade - som det skete for Gilbertp Soto, der i 2004 ville støtte lastbilchaufførernes faglige arbejde i Mellemamerika.
Andre - som sydkoreanere Kim Tae-hwan - bliver dræbt af politiet under en faglig blokade.
Bagmændene er ofte usynlige, men kan være lokale eller multinationale selskaber, dødspatruljer eller mafiabander. Ofte i en uskøn blanding.
Protester uden effekt
Den internationale fagbevægelse i årevis har protesteret over forfølgelserne, men det har ingen synderlig effekt. Mordene forekommer stadig og bliver stort set aldrig opklaret.
Mange lande ignorerer problemet. Hensynet til udenlandske investorer og modstand mod politisk aktive fagforeninger, der kan true landenes elite, hindrer gerne et opgør med den blodige klapjagt.
Nogle lande- som Colombia - samarbejder direkte med de kræfter der står bag en del af mordene, ifølge Amnesty International.
Der rejser sig intet internationalt ramaskrig, når endnu en fagligt aktive plaffes ned. Handelsaftaler og investeringer fortsætter for det meste ufortrødent.
I 2005 blev 115 fagligt aktive myrdet, heraf 70 i Colombia. Dertil kommer et hav af overfald og trusler.
Selv i Norge er LO-formand Gerd-Liv Valla i denne måned blevet truet på livet.
Man spørger sig selv, hvorfor man ikke bare tager skridtet fuldt ud og sætter en skydeskive på ryggen af de fagligt aktive. De er jaget vildt og er ikke i nærheden af de mest basale rettigheder.
Kun toppen af isbjerget
Drab er det ekstreme overgreb mod arbejdernes ret til at stå sammen. Men det er kun toppen af isbjerget.
Under vandoverfladen findes hundredvis af andre metoder, der skal forhindre faglig organisering: Fra tekniske formaliteter til vold, chikane, trusler og bestikkelse.
For arbejdsgiverne ved, at selve retten til at organisere sig, er det, der betyder noget. Alle fremskridt begynder her.
Så hvornår begynder vi siger vi effektivt fra over for de lande og virksomheder, der vil ikke sikre sikkerheden for fagligt aktive?
Hvornår gør vi det, der skal til, for at redde Kims, Pedros og Gilbertos efterladte kammerater fra at lide samme skæbne?