Grumset aktivering i Vejle
I Vejle Kommune tjener en virksomhed drevet for handicappede penge på at lade ledige pakke tyggegummi for Gumlink. Hjort skal nu svare i sagen.
Rikke Saarikvi (tv). og Liselotte Boysen pakker sammen med andre aktiverede tyggegummi for Gumlink i 37 timer om ugen, men de får ikke løn for det. (Flemming Jeppesen)
Det foregår nær Gumlinks fabrik i byen. Men Gumlink, der bestiller ordrerne, har intet at gøre med arbejdet, der udføres af op til 40 ledige på kontanthjælp i Vejle Produktionshus.
Hertil anvises ledige af Vejle Kommune, der udbetaler kontanthjælpen. Men heller ikke Vejle Kommune har ret meget med selve produktionen at gøre.
Det har i stedet Vejle Lædervarefabrik - en selvejende institution drevet af handicappede. Den står for produktionen i lokaler Vejle Lædervarefabrik har lejet af Vejle Kommune. Herfra forhandles opgaver hjem fra det private erhvervsliv, og overskuddet fra produktionen går ned i lædervarefabrikkens kasse.
Konstruktionen er grumset. Men såvel Gumlink som Vejle Kommune og Lædervarefabrikken, siger at alt foregår efter bogen - ikke mindst når talen falder på konkurrenceforvridning og løndumping.
Kommunen: Et godt projekt
Områdechef i Vejle Kommune Birger Kruse roser projektet for dets resultater med at skaffe ledige videre på arbejdsmarkedet, og understreger at ledige maksimalt kan være i Produktionshuset otte uger.
Herefter er man enten kommet i andre former for aktivering eller i almindeligt arbejde som det sker for cirka 23 procent af de ledige.
Ansvaret for økonomi og arbejdsopgaverne skal man ikke spørge Vejle Kommune om - slet ikke når det kommer til problematikken om konkurrenceforvridning:
- Der er en skarp opsplitning i to dele - nemlig produktionen, som varetages alene af Vejle Lædervarefabrik og Virksomhedsservice, som er en organisatorisk enhed i Vejle Kommunes Socialforvaltning, forklarer Birger Kruse.
Hos Vejle Lædervarefabrik forklarer direktør Bo Petri Jeppesen, at man har sikret sig mod konkurrenceforvridning ved at lave nogle beregninger på hvad en tilsvarende produktion ville koste på andre private virksomheder. Men fabrikken har ingen lønudgifter til de ledige - kun udgifter til arbejdsborde, en gaffeltruck og to lønnede arbejdsledere i det sociale projekt.
- Vi byder på ordrer på lige fod med andre private firmaer. Men det er klart at vi er gået ind i det her for at opnå et overskud, siger Bo Petri Jeppesen.
Han vil ikke oplyse hvad Vejle Lædervarefabrik tjener på projektet eller hvor stor omsætningen er.
Det vil Gumlink heller ikke, men her forklarer seniormanager Kim Voss Jensen at virksomheden er gået ind i projektet på opfordring fra Vejle Kommune
- Vi gør det ikke for at øge vores konkurrenceevne, oplyser han og understreger, at arbejdet de ledige udfører ikke som alternativ ville blive udført på selve Gumlink - men i stedet i Tyskland eller også slet ikke.
Kim Voss Jensen oplyser dog også, at Gumlink tidligere har fået udført pakkeopgaverne hos et privat firma på Fyn.
Hjort ind i sagen
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal nu svare på spørgsmål i Folketinget om Vejle Produktionshus.
Enhedslistens Line Barfod vil vide om Vejle-modellen er lovlig og om kommunen eller Vejle Lædervarefabrik er ansvarlig for at der ikke foregår konkurrenceforvridning. Samtidig vil Landsorganisationen af Arbejdsledige klage til det regionale arbejdsmarkedsråd over aktiveringen i Vejle. Rådet skal afgøre om der sker forvridning af markedet.
I