Kærlighedsdragen vandt tato-konkurrencen
Se hvem der vandt Fagbladet.dk's konkurrence om medlemmernes flotteste tatoveringer og de bedste historier.
Hans og Loisa Grahn fra Brønshøj har på elegant og betagende vis bredt tatoveringen ud over deres rygge. Den symboliserer med parrets egne ord fællesskab og selvstændighed. Runeteksten er en kærlighedserklæring fra Julie til Romeo i Shakespeares stykke af samme navn. ((Indsendt af Loisa Grahn)) Tatoveringer er 'hot stuff', og det mener 3F's medlemmer åbenbart også. I Fagbladets konkurrence om den bedste tatovering blev der i alt uploadet 51 billeder med sjove, skæve, romantiske, groteske og tankevækkende historier bag.
Vinder: Kærlighedsdragen
Vinderne blev Hans og Loisa Grahn, der nu kan gå kan nu gå til deres sædvanlige tatovør med et gavekort på 2000 kroner i hånden. Vinderne skriver selv om deres tatovering: Hej 3F Vi fik lavet vores tatovering som morgengave til hinanden. Tatoveringen er et billede når vi står sammen og også et når vi er hver for sig. Den symboliserer vores ægteskab. Vores fællesskab og at vi er to selvstændige mennesker. Teksten i runer er et citat fra Romeo og Julie Hvor Julie erklærer sin kærlighed til Romeo. Tatoveringen er lavet af Erik Raime Kunsten på kroppen. MVH Hans og Loisa Der var så mange gode tatoveringer og historier, at Fagbladet.dk valgte at give to ekstrapræmier.
2. præmie: En tatoveret vielsesring
Poul Henrik Nielsen fra Snedsted havde været gift med sin kone i 22 år, da han fik konstateret leddegigt og derfor måtte lægge vielsesringen. Alternativet blev at få tatoveret konens navn, Lene, på ringfingeren. 2. præmien er en iPod Nano.
3. præmie:
Asger Møller-Olsen fra Albertslund har altid ladet sig inspirere af historien om de tre aber, der ikke ville se, tale eller høre noget ondt. Dem har han så i eget design erstattet med kranier, da de for ham symboliserer, at alle mennesker er ens. Rosen er dedikeret til et afdødt familiemedlem. 3. præmien er en iPod Nano.
Et par gode historier om tatoveringer
En sømands fortælling om luderbarer, den mørke side af København og fulde, tyske erhvervsdykkere. Klik her og her. Malenes minde om sit yndlingsdyr og den afdøde, legendariske krokodillejæger fra Australien, Steve Irwin. Klik her. Fagbladet..dk siger tak for de mange gode billeder og historier om tatoveringer. Her kan du se alle de indsendte billeder. Måske du selv får lyst til at få en tatovering.