Tatoveringer på arbejderhuden
Danmark var i en årrække Nordens centrum for tatoveringer. Kunderne var typisk sømænd og andet godt fra arbejderklassen. Send et billede af din tatovering ind og vind 2000 kroner.
Ny bog skildrer dansk "tato"-historie op gennem det 20. århundrede. Heri fremviser gulnede billeder nålepionerer og råt dekorerede mænd fra smudsige værtshuse og livlige Nyhavn, hvor det hele begyndte sidst i 1800-tallets Danmark. ((Foto fra Jan Nordstrøms bog))
I bogens farverige persongalleri optræder alt lige fra den royale sømand, Kong Frederik IX, til nytænkeren "Tato-Svend", der revolutionerede farvelægningskunsten med sine psykedeliske streger i 70'ernes København.
Gennem det meste af forrige århundrede var hovedstadens miljø omkring tatovørerne råt og gennemsyret af lumske personager. Mange tuscher fra dengang er blevet til i sprittåger, hvor tatovør såvel som kunde ikke var helt appelsinfri.
Udsmykningerne - som regel i sømandsmotiver - var primitive og ikke særligt store. Og tatovørerne var i mange tilfælde på et kunstnerisk niveau, der ville lade meget tilbage at ønske i nutidens miljø.
Gotik og røvgevir
Historien om tatoveringen går dog længere tilbage end danske sømænd, arbejderklasse, betændte kvarterer og selvbyggede tatoveringsmaskiner. Tatoveringen er "tussegammel" og har været en del af mangeartede kulturer verden over i årtusinder.
Den har manifesteret religiøs overbevisning, båret hovedrollen i rituelle handlinger og ganske enkelt været kropspryd for mænd og kvinder.
I nyere tid er det sågar blevet et modefænomen på tværs af sociale skel. Hvor end man drejer hovedet i hovedstad eller provins, så er den der. Tatoveringen. I dag anslås det, at hver tiende dansker går rundt med drager, røvgevir, tribals eller dåbsnavnet i gotiske bogstaver.
Og selvom teknologiske fremskridt har gjort det muligt at fjerne ekskæresten fra huden, vil mange lægge sig under nålen og bide den stikkende smerte i sig i mange år fremover. Som det er foregået i årtusinder.