Jobreform i skudlinien
Ugens politik: Først ét, siden dem alle. Et efter et har alle forligspartierne bag "Flere i arbejde" krævet en genforhandling med regeringen.
Sommerens hidtil bedste politiske agurk er fremdyrket af Dansk Folkepartis pressechef. Søren Espersen kræver flere af sine partifæller med i underholdnignsprogrammer på tv. Ordinære job, der bliver til løntilskudsjob, og utilfredsstillende kontaktforløb, der ikke fører til job. Det er de centrale kritikpunkter fra regeringens forligspartierne bag arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" fra 2002. Derfor har partierne - Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristendemoraterne - meddelt, at de vil have dele af reformen genforhandlet.
Fagbladet/sid.dk har tidligere omtalt, hvordan ordinære kommunale SiD-job i stort tal bliver fortrængt af jobtræningspladser. Og selv om beskæftigelsesministeren har afvist, at det hænger sådan sammen, er regeringens forligsparter nu indstillede på at se nærmere på jobtilskudsordningen.
Forligspartierne peger blandt andet på, at Arbejdsformidlingen har været lige lovligt ivrige efter at leve op til reformens målsætninger om løntilskudsjob, og at det simpelthen skubber ledige, der søger job på ordinære vilkår bagerst i køen.
Dominoeffekten begyndte med Dansk Folkeparti, der i starten af ugen luftede sin utilfredshed med løntilskuddene og kontaktforløbene hos offentlige og private aktører.
Socialdemokratiet bakkede op, og mente oven i købet, at regeringen var på vej mod forligsbrud, fordi den har sat for få penge af til aktivering og videreuddannelse.
Og her mod ugens slutning er det blevet et helt kor af utilfredse partier, der vil kigge reformen efter i sømmene.
Så beskæftigelsesministeren må til forhandlingsbordet.
DF står for underholdningen
Ellers har ugen på Borgen stået på agurketid. Og i den situation må folketingspatierne finde alternative måder at komme i medierne på.
Det har Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, forstået.
Han har vendt skytset mod Danmarks Radio, hvor han også sidder med i bestyrelsen. Han beskylder DR for bevidst at holde partiet ude af kanalens underholdningsprogrammer, og har krævet intet mindre end en opgørelse over, hvilke politikere, der har optrådt i DR's underholdningsprogrammer de sidste fem år.
Han understreger skandalens omfang ved at sige, at DF er i besiddelse af "en perlerække af karismatiske, slagkraftige, kendte og spændende politikere".
Man kan vel sige, at Dansk Folkeparti står for underholdningen helst af sig selv, og slet ikke behøve hjælp fra DR.
Skulle Søren Espersens korstog mod DR ikke føre til noget, kan han altid stille et spørgsmål til ministeren. For der er tilsyneladende ingen ende på, hvilke små og store sager, politikerne tager op med de såkaldte §20-spørgsmål. I løbet af folketingsåret blev det ifølge Politiken til 13.650 skriftlige spørgsmål.
S og K finder sammen i EU
I EU er det nyvalgte parlament stadig ved at finde sig selv.
De europæiske socialdemokrater og konservative fandt i ugens løb sammen i et utraditionelt samarbejde, som af nogle er blevet kaldt en studehandel. De har aftalt at dele formandsposten i Parlamentet mellem sig i de næste fem år. Dermed bryder de to grupper de sidste fem års samarbejde mellem den konservative og den liberale gruppe.
Aftalen kan måske vise sig at give de fem danske S-medlemmer i parlamentet adgang til attraktive formandsposter i nogle af EU-parlamentets udvalg.
Det skal også blive spændende at se, om SF finder ud af, hvilket ben, partiet skal stå på. Der er nemlig splittelse i partiet om, hvorvidt det skal tilhøre parlamentets socialistiske GUE-gruppe eller slutte sig til De Grønne.
Endnu engang beviser SF, at partiet har svært ved at finde ud af, hvad det egentlig vil EU-politisk.