Tag springet og spræng dine grænser
Nogle dyrker ham som machomand i en tid, hvor mænd ikke må være mænd. Selv mødte B.S. Christiansen muren, da mediestormen efter Riis' dopingsag også rev ham med.
Ivan Basso var stjernen. Det var ham, alle Riis' ryttere skulle køre for. Han havde benene. Han havde viljen. Og han havde bevist sit værd, da han i foråret 2006 havde vundet Giro d'Italia efter 21 opslidende etaper. Det hele var planlagt ned i detaljen. Bjarne Riis havde selv specialtrænet ham efter scooteren i det meste af en måned. Så på pressemødet i Strasbourg to døgn før startskuddet til verdens mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France, var der kun få tvivlere tilbage, der ikke kunne se Basso på podiet i Paris.
Indtil det øjeblik, da B.S. Christiansen pludselig brød gennem hoben af pressefolk, gik hen og hviskede Bjarne Riis noget i øret, hvorefter Riis resolut forlod pressemødet.
Verdens bedste cykelhold
Ivan Basso var færdig. Dømt ude på mistanken om doping. Det var nu, B.S. Christiansen fik sin store rolle i løbet. Som teamtræner og personlig rådgiver for Bjarne Riis skulle års arbejde og benhårde overlevelsesture i at klare kriser sammen stå sin prøve. Selv lægger han ikke skjul på, at han så løbet 2006 som sin store udfordring, hvor umulig opgaven end så ud.
- Vi havde valgt otte, der skulle køre for den niende, og så var han der pludselig ikke. Vi havde mistet vinderen, det hele var bygget op om. Alt var totalt kaos. Hele holdet græd, alle var helt færdige.
I kraft af peptalks og løbende personlig rådgivning får den tidligere jægersoldat, sikkerhedsrådgiver og nu succesforfatter og tv-star skabt forvandlingen. Ikke alene gennemfører holdet Touren, de imponerer med to etapesejre, en af rytterne ryger til tops på en samlet fjerdeplads. Og inden årets udgang kan Team CSC for andet år i træk smykke sig med titlen som verdens bedste cykelhold.
Folk brændte min bog
Men dermed var prøvelserne ikke forbi, fortæller B.S. Christiansen. Midt i en frokost med gode venner 24. maj sidste år ringede Bjarne Riis til ham:
"Jeg har gjort det".
- Hvad har du gjort?
"Jeg har taget doping".
Og det var lidt af en mundfuld at servere for en mand, der efter Bjarne Riis' historiske Tour-sejr i 1996 selv havde trukket den gule trøje ned over hovedet på sin ældste søn og lært ham at cykle med tilråb som "Kom så, Bjarne Riis".
Følte du dig forrådt?
- Nej, jeg havde ikke spurgt til hans fortid. Mit svar var derfor også, at hvis du har lavet noget skidt, så må du frem med det, stå til ansvar og tage konsekvensen.
Men da mediestormen satte ind for fuld styrke, ramte den også B.S. Christiansen selv. For hvordan kunne han samarbejde med en snyder? Der var dem, der blev så vrede, at de skrev til ham, at nu havde de brændt hans bog.
- Alle jagtede os. Men jeg er ikke den, der stikker af fra noget, der er sket længe før, jeg kom ind i billedet. Gennem alle årene har jeg jo netop trænet rytterne i, at det er i kriser, man står sammen, siger B.S. Christiansen.
Han forstår dem, der siger, at Bjarne Riis ikke er deres helt mere, og oplever han selv noget ulovligt, vil han være ude på tre sekunder. Omvendt ærgrer han sig over, at danskere generelt har så svært ved at tilgive hinanden. Folk får ikke lov til at komme videre. De skal helt ned og ligge og helst i fuld offentlighed.
- Men så er der jo aldrig nogen, som tør stå frem og erkende deres fejl. Og ved i den grad at vende dem ryggen frarøver vi os samtidig muligheden at lære af deres fejl. Det er mig meget imod. Jeg har altid trænet folk i, at de skal være risikovillige. Det giver frihed, når man ved, at man får opbakning til at komme videre, selvom man laver fejl.
Bubber blev høj af at turde
Derfor hører man heller aldrig B.S. Christiansen skælde Bubber ud på tv. For eksempel da de var på afveje i Canada, og B.S. Christiansen skulle have ham til at springe seks meter ned fra en klippe for at lande i vandet ved siden af kajakken. De kommer videre på indbyrdes tillid og masser af opbakning.
Men uanset om det er Bubber eller et cykelhold. Hvorfor er det så vigtigt at presse andre til at overskride deres fysiske grænser?
- Det ser fysisk ud, men det er inde i hovedet, det sker. Jeg vil have ham til at sige "okay, det er jeg bange for." Men hvad er risikoen, og hvad kan der ske? I det øjeblik, han tager springet, har han flyttet grænsen for, hvad han turde. Og det bliver man høj af.
- Det bliver lettere at sige ja til andre udfordringer, og generelt begynder man at se flere muligheder og får en bredere bane at spille på i livet, siger B.S. Christiansen, der i sin bog indrømmer, at han også har været bange i en masse situationer.
- Men jo mere jeg udfordrer mig selv, jo bedre lærer jeg mig at kende. Jeg har set, hvor hurtigt man kan miste sit liv, så for mig gælder det om at bruge livet fuldt ud hver eneste dag.
På sine kurser møder han mange, der ikke bruger det liv, de har. De går og er bange for noget i årevis. Når de så får overvundet frygten, så ærgrer de sig over, at det ikke skete 20 år før.
Troen på sig selv er en vigtig faktor. Men hvordan ændrer du noget, der ofte er grundlagt i barndommen?
- Der hvor jeg kommer fra, er der ikke nogen som er tabt. Folk kan have fået for lidt omsorg og kærlighed i deres barndom, men ingen er tabt. Det er folks manglende lyst til at brænde for noget, der kan være et problem. Du skal finde det, du har lyst til af hjertet, så udvikler man sig - ikke for at bevise noget over for andre.
Kan man ikke udvikle sig på vreden - "nu skal jeg nok vise dem?"
- De kan godt komme hurtigt frem også i erhvervslivet. Men på et tidspunkt krakelerer de, for ingen kan lide dem. Jeg har en talemåde: Hvis du vil gå hurtigt, så gå alene - hvis du vil gå langt, skal du gå sammen med andre.
Nogle har glemt hvem de er
Parforholdet er et af de steder, hvor man går sammen - og går galt. Hvert år bliver cirka 15.000 danskere skilt. En af forklaringerne kan ifølge B.S. Christiansen være, at man ikke respekterer hinandens forskelligheder.
- Hvis man hele tiden gør det, den anden synes er rigtigt, så får man problemer. Jeg ved det. Jeg har prøvet at tilpasse mig hele tiden og mistede til sidst mig selv.
Er det fordi vi mænd har glemt, hvem vi er, som de siger i Carlsberg reklamen?
- Nogle har. Det er ikke in længere, hvis man som mand har lyst til at skyde med flitsbue, skyde et dyr, og tisse op ad en hæk må man slet ikke. Men har man behovet, så må man melde det ærligt ud. For undertrykker man det, kan det for nogle komme ud som vold i familien eller vrede i trafikken. Man får jo fingeren, bare man nærmer sig København. Det handler om gensidig respekt for hinandens behov.
Ærlighed giver overskud
Men det kræver også en ærlighed, hvor mænd ifølge B.S. Christiansen godt kan forfalde til "halvsnigerløgne". Typisk siger de, at de er hjemme klokken 21 - og så kommer de klokken 23.
- Det skaber mistro og mistænksomhed. I stedet for at sige tingene ærligt, jeg skal ud og køre motorcykel med gutterne, så skal jeg nok tage vagten i morgen.
Og så handler det om en gang i mellem at give lidt mere af sig selv, end man forventer at få igen; at få talt ærligt ud om ens forventninger til den anden, og ikke bare lade konflikterne hobe sig op for at få fred.
- Det kan godt være, at jeg lyder som en jubelnar. For selvfølgelig er det ikke altid let. Men du er nødt til at få tømt rygsækken undervejs, få talt ud, så du kan komme lettet videre. Det er en ærlighed, der giver energi. Jeg behøver ikke at være en anden end den, jeg er. Dybest set handler det jo om at opføre sig ordentligt over for andre mennesker.